Forside Sundhed Så mange danskere undlader at vaske deres hænder, når de...

Så mange danskere undlader at vaske deres hænder, når de har været på toilettet

Washing hands
Shutterstock

Tiltroen til, at andre vasker deres hænder efter et besøg på et offentligt toilet er samtidig lav.

Lige nu læser andre

Selvom langt de fleste danskere siger, at de altid vasker hænder efter toiletbesøg, tyder virkeligheden på noget andet.

For selvom næsten 90 procent af danskere siger, at de altid vasker hænder efter toiletbesøg, oplever mange, at andre ikke gør det.

Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.  

Det er dog ikke bare vigtigt overfor én selv, men også overfor ens medmennesker at huske den gode hygiejne efter toiletbesøg, påpeger fagchef for sundhed i Gjensidige, Mette Glad. 

“Når du glemmer at vaske hænder efter toiletbesøg, tager du i princippet bakterier med ud i verden, og det er ikke kun dig selv, du risikerer at gøre syg,” fortæller hun og fortsætter:

Læs også

“Afføring og urin kan nemlig indeholde bakterier og virus, der let overføres via hænderne. Det er derfor vigtigt at vaske hænderne grundigt med vand og sæbe, så bakterierne ikke ender i munden, på madvarer eller overflader, hvor de kan smitte videre.” 

God håndhygiejne forebygger sygdom

Med sommeren snart bag os og et efterår i vente, er det især vigtigt at huske den gode håndhygiejne, forklarer Mette Glad.  

“Det handler om at passe på hinanden og huske de gode hygiejnevaner – især når vi nærmer os et efterår, hvor der typisk er mange sygdomme i omløb. Hvis håndvask er utilgængeligt, kan håndsprit også gå an, og derfor er det altid en god ide at have en lille håndsprit i tasken,” forklarer hun. 

Du kan se statistikkerne om danskernes vaner herunder.

Ads by MGDK