Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Mangler du svar på din mail? Sådan ser du, om modtageren har læst den

Tech

15/05/2024 11:17

J. Bøgen

Vidste du, at du kan spore din e-mail, så du få besked, når modtageren har læst din e-mail?

Måske er det en ønskeliste, der er sendt lidt for sent. Måske er det et svar på en mail fra din arbejdsgiver. Måske er det en sjov kattevideo, hvor du virkelig gerne vil høre modtagerens reaktion.

Ja, der kan være mange årsager til, at man gerne vil vide, om modtageren af den e-mail, du har sendt, faktisk er blevet læst, men hvis vedkommende ikke skriver et svar, sidder du på nåle i uvished.

Men der findes faktisk en måde, hvor du kan sikre dig, om en given mail er blevet læst. I hvert fald hvis du bruger Gmail på computeren.

Hvordan fungerer det?

Du får ikke automatisk en kvittering for, at din e-mail er blevet læst, som du gør i apps som WhatsApp, Facebook Messenger og lignende beskedtejenester.

I Gmail skal du aktivt slå det til, men hvis du gør det, får du også en besked tilbage med både tidspunkt og dato for, hvornår modtageren har åbnet din mail.

Modtageren skal dog godkende din anmodning om kvittering, før du kan se, om den er blevet læst. Hvis modtageren ikke godkender anmodningen, får vedkommende imidlertid ikke lov til at læse indholdet af mailen.

Når modtageren accepterer anmodning om læsekvittering, får du en besked i din indbakke om, at vedkommende har godkendt kvitteringen for læst besked. Indtil da ser du en besked med teksten “Du har anmodet om en kvittering for læst besked for denne besked” under din e-mail.

Sådan gør du

Du kan kun anmode om en læsekvittering i Gmail på en computer. Modtageren kan også kun svare på en læsekvittering, hvis vedkommende tilgår Gmail fra en computer.

Hvis de åbner e-mailen i Gmail-mobilappen, får de ikke anmodningen, og du får ikke at vide, at de har læst din besked.

Du anmoder om en kvittering for læst besked ved at gøre følgende:

  1. Åbn din Gmail-konto i en hvilken som helst browser på din computer.

  2. Klik på den store “Skriv”-knap og skrive en e-mail, som du plejer.

  3. Nederst til højre skal du klikke på ikonet Flere valgmuligheder (en pil, der peger ned) og vælg nu “Anmod om kvittering for læsning”.

  4. Send nu din e-mail.

  5. Når modtageren har godkendt læsekvitteringen, får du en besked, der viser tidspunkt og dato for, hvornår modtageren har åbnet beskeden.

Bemærk, at funktionen kun er tilgængelig, hvis man har en Google Workspace-konto via ens uddannelsesinstitution eller arbejdsplads. Administratoren for ens organisation skal samtidig have aktiveret funktionen. Kan du ikke se funktionen, skal du kontakte systemadministratoren.

Mest Læste

Annonce