Forside Tech MobilePay lukker populær tjeneste 1. september

MobilePay lukker populær tjeneste 1. september

MobilePay lukker populær tjeneste 1. september
Illustration: denoffentlige.dk

Om en måneds tid er det slut.

Danskere med gemte gavekort i MobilePay-appen har lidt over en måned til at få dem indløst eller eksporteret.

Send gavekort-tjenesten lukker den 1. september 2026, og gavekort købt i appen vil ikke længere være tilgængelige derefter, fremgår det af de opdaterede privatbrugerbetingelser fra Vipps MobilePay, der trådte i kraft den 24. juni 2026.

Beslutningen rammer bredt. MobilePay er en af de mest brugte apps i Danmark, og ved indgangen til 2026 havde tjenesten 4.742.862 registrerede brugere, oplyser selskabet i sin årsopgørelse for 2025.

Flere ændringer

De opdaterede vilkår indeholder også en række nye funktioner i appen. Blandt tilføjelserne er gemte kvitteringer, gruppechat og en løsning målrettet børn og unge mellem 7 og 15 år. Ændringerne gælder alle, der fortsat anvender appen efter ikrafttrædelsesdatoen den 24. juni.

For gavekort betyder det konkret, at brugere skal finde deres beholdning i appen og enten benytte den eller eksportere den inden fristen.

Efter 1. september 2026 vil funktionen ikke længere være tilgængelig, og adgangen til de gemte kort forsvinder.

“Send gavekort-tjenesten vil ikke være tilgængelig efter 1. september 2026, og gavekort i MobilePay-appen vil derfor ikke være tilgængelige efter denne dato. Husk derfor at eksportere dine gavekort, som du ikke har brug,” skriver MobilePay og fortsætter:

Gavekortene i appen er købt gennem sælgere med egne vilkår. Det er altså den enkelte forhandlers regler, der styrer, hvor længe et gavekort er gyldigt, og hvordan det kan indløses efter eksport.

Gavekortenes gyldighedsperiode ændres ikke af, at MobilePay lukker sin egen tjeneste, men adgangen til dem via appen ophører.

For brugere med ubrugte gavekort er anbefalingen fra selskabet klar. Kortene skal eksporteres eller anvendes inden den 1. september.

Ads by MGDK