Smart kommunikation: Ankestyrelsen lader massivt svigt passere

Ledelse

13/11/15 2:37

Nick Allentoft

Hvad der burde få alarmklokkerne til at bimle og ledere til at få fyresedler bliver i stedet anerkendende kommunikation fra Ankestyrelsen. Læs her, hvordan groteske forhold på handikapområdet fortælles på en pæn måde.
Redaktionen på DenOffentlige fik et nyhedsbrev fra Ankestyrelsen. Vi gengiver herunder styrelsens egen version, og nedenunder redaktionens bud på en virkelighedsnær version. Hvilken udgave foretrækker du?   Nyhed fra Ankestyrelsen: Kommunerne følger regler og praksis i seks ud af ti sager   Hjælp til borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade er emnet for en ny praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen. En gennemgang af 98 sager fra kommunerne viser, at over halvdelen af borgerne med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade får tilstrækkelig hjælp efter den sociale lovgivning.

Sådan får du bedre sagsbehandling

Læs anbefalinger til bedre offentlig sagsbehandling her.

Det handler om at insistere på de nødvendige informationer. 

De 98 sager handler om hjælp eller afslag om hjælp efter serviceloven heraf:  
  • 54 sager om borgere med sjældne handicap med komplekse behov
  • 44 sager om borgere med kompleks erhvervet hjerneskade
  De 98 sager stammer fra 24 kommuner.   Undersøgelsen viser, at 60 procent af sagerne er i overensstemmelse med regler og praksis. I 40 procent af sagerne har kommunerne omvendt svært ved at følge gældende reglerne og praksis, hvilket kan være udtryk for, at borgerne i disse sager ikke har fået den rette hjælp efter den sociale lovgivning.   De fleste kommuner sikrer, at sagerne er tilstrækkeligt oplyst   Undersøgelsen viser også, at kommunerne i to ud af tre sager har sikret, at sagerne er tilstrækkelig oplyst – altså, at kommunen har de nødvendige oplysninger til at kunne træffe en afgørelse. Kommunerne foretager også i vid udstrækning en helhedsvurdering af borgerens situation, som de skal efter serviceloven.   Områder, hvor borgere hyppigst ikke får tilstrækkelig hjælp   Borgere med sjældne handicap får hyppigst ikke tilstrækkelig hjælp til socialpædagogisk støtte, personlig pleje og praktisk hjælp samt længerevarende botilbud.   For borgere med erhvervet hjerneskade gælder det, at det særligt er hjælp til socialpædagogisk støtte samt aktivitets- og samværstilbud, hvor der ikke bevilges tilstrækkelig hjælp.   Ankestyrelsen kommer i undersøgelsen med en række anbefalinger til kommunerne.   Læs hele undersøgelsen og Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne (vedhæftet herunder, red..)  
Redaktionens bud på en oversættelse: Alarm fra Ankestyrelsen: Fejl i fire ud af ti sager   Kommunernes sagsbehandling svigter i hele fire ud af ti sager, hvor alvorligt handikappede borgere skal have hjælp efter den sociale lovgivning. Det viser en ny praksisundersøgelse, som Ankestyrelsen har udført i hver femte kommune.

Ankestyrelsen har med stikprøver set sagsbehandlingen igennem hos 24 kommuner, og samlet gennemgået 98 sager om hjælp eller afslag om hjælp efter serviceloven.  Konklusionen er, at hjælpen svigter i fire ud af ti tilfælde hos i forvejen udsatte og handikappede borgere. Undersøgelsen fører dog ikke til nogen videre kritik af kommunerne.

  Risikerer dårligere tilstand   Kun lige over halvdelen af kommunerne kan sagsbehandle uden fejl, og i en ud af tre sager mangler kommunerne informationer om borgeren selvom der træffes afgørelser.   Borgere med sjældne handicap får hyppigst ikke tilstrækkelig hjælp til socialpædagogisk støtte, personlig pleje og praktisk hjælp samt længerevarende botilbud. Det betyder i praksis, at borgerne fungerer dårligere i hverdagen, og dermed risikere forværring i deres tilstand.   For borgere med erhvervet hjerneskade svigter særligt hjælpen til socialpædagogisk støtte samt aktivitets- og samværstilbud, hvor der ikke bevilges tilstrækkelig hjælp. Det betyder i praksis, at borgerne kan være ensomme og dårligt fungerende i hverdagen med risiko for, at udvikle følgesygdomme.

Frivillige anbefalinger

På grundlag af undersøgelsen har Ankestyrelsen lavet en en række anbefalinger til kommunerne, som er tilgængelige på styrelsens hjemmeside og muligvis sendt til orientering til landets kommuner. Styrelsen har kun i enkeltsager bemyndigelse til at pålægge en kommune at rette op på fejl i sagsbehandling.   Undersøgelsen er iøvrigt resultatet af, at den tidligere regering for to år siden - i november 2013 - indgik aftale med Folketingets partier om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov     FAKTA: Om Undersøgelsen   Baggrunden for undersøgelsen er, at den tidligere regering i november 2013 indgik aftale med Folketingets partier om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov.   Aftalen indebærer, at der gradvist skal skabes et nationalt overblik over målgrupper og indsatser blandt andet på det mest specialiserede socialområde. Ankestyrelsens undersøgelse indgår dermed som et bidrag til arbejdet med at skabe et overblik over indsatsen over for en afgrænset del af målgruppen på det mest specialiserede område.   Udvælgelsen af sager er baseret på, at der reelt findes få sager på begge områder. Afhængigt af kommunens størrelse, er de udvalgte kommuner derfor blevet bedt om at sende et varieret antal sager. Kommunerne skulle indsende de senest afgjorte sager, som ikke er blevet påklaget til Ankestyrelsen.   For at finde egnede sager har kommunerne skulle have en viden om, at de har haft borgere indenfor de udvalgte målgrupper. Som ved andre lignende undersøgelser, har Ankestyrelsen således ikke stillet krav om tilfældig udvælgelse.  

Annonce