Toppolitiker i Aarhus stopper: Skal være direktør

Den 1. december 2018 tiltræder Marc Perera Christensen som ny direktør for Erhverv Aarhus. Det betyder samtidig, at han pr. 1 januar 2019 forlader Aarhus byråd og overlader mandatet til Mette Skautrup.

Jeg føler mig utrolig privilegeret over at have været en del af vores fantastiske bys styre i så mange år og når jeg sidder og kigger tilbage på mine knap 13 år i Aarhus byråd, så er det med tilfredshed over resultaterne og stolthed over at have været en central del af byens udvikling i disse mange år” udtaler Marc Perera Christensen.

Marc Perera Christensen ser tilbage på knap 13 års virke i det lokale demokrati. 13 år med utallige politiske resultater fra Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad, afskaffelse af dækningsafgiften, vejfonden, gældsnedbringelse, visionen for Aarhus bugten, overdækningen af banegraven, Internationaliseringsudvalget, fokus på kultur og idræt, bygning af Dokk1, oprettelsen af stadsarkivet, fusionen mellem bymuseum og Den Gamle By og meget meget mere.

Marc Perera Christensen udtaler: ”Det er 13 års politisk historie som jeg har været en del af. Alle årene som politisk leder for Det Konservative Folkeparti, med talrige forlig, budgetter, aftaler, valgkampe, borgermøder og små og store politiske sejre. Det har jeg nydt” og han fortsætter:

”Det er en utrolig spændende udfordring at blive en del af Erhverv Aarhus og arbejde for de mange medlemmer. Jeg har et godt kendskab til organisationen og ser frem til at bygge videre på den udvikling organisationen har gennemgået de seneste år. Her har Erhverv Aarhus arbejdet hårdt på at være en stadig større stemme i forhold til erhvervspolitiske udfordringer. Det ser jeg frem til at bygge videre på, så vi kan skabe mærkbare, konkrete resultater til gavn for de mange engagerede medlemmer og samarbejdspartnere.

Marc Perera Christensen vil formelt anmode byrådet om at få lov til at udtræde af byrådet med effekt fra 31. dec. 2018.

 

Emneord: Marc Perera Christensen, Aarhus Kommune, Farvel, Mette Skautrup, 151018
Aarhus Kommune på DenOffentlige.dk Aarhus Kommune
Aktivitet: Artikler: 180 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også