Efteruddannelse er nøglen til fremtidens arbejdsmarked

Næsten 1 million danskere har ikke de nødvendige it-kompetencer. 600.000 har svært ved at læse og 500.000 har problemer med at regne.

Det er et stort samfundsmæssigt problem, som skal løses. Og temaet er derfor også på bordet ved de igangværende trepartsforhandlingerne. Og centralt er VUC-sektoren, der spiller en væsentlig rolle i opgaven med at opkvalificere arbejdsstyrken via voksen- og efteruddannelse (VEU).

Derfor håber vi, som mange andre, at der bliver tale om en ambitiøs og forpligtende trepartsaftale. Der er brug for det!

Stort mismatch mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft i 2025

Tal fra AE-Rådet viser, at der i 2025 vil være et stort mismatch imellem udbud og efterspørgslen på arbejdskraften i Danmark. Der vil være et overskud af ufaglærte på 65.000 personer, mens manglen på faglærte bliver endnu større.

Samtidig er vores arbejdsmarked også i stigende grad præget af kortere ansættelser og hyppigere skift. Det betyder, at kravene til kompetencer stadigt forandres. Og det stiller tilsvarende store krav til fleksibiliteten og lydhørheden i uddannelsessystemet.

Derfor er det også vigtigt, at vi sørger for, at VEU-indsatsen bliver målrettet og kan tilbyde den enkelte borger og den konkrete virksomhed netop den pakke af almen og erhvervsrettet viden, de har brug for. Og det gælder både for at kunne holde fast i sit job, komme ind på arbejdsmarkedet og som springbræt til videre uddannelse.

Båret af nytteværdi for den enkelte - efteruddannelse skal kunne omsættes direkte til behovet i dagligdagen

VEU-indsatsen bliver på den måde en nøglefaktor når det handler om at gøre vores arbejdsmarked klar til de mange nye og skiftende krav til kompetencer. Og her spiller VUC’erne en nøglerolle. Vi er nemlig leveringsdygtige i at give en målrettet oprustning af de almene og basale kompetencer. Og i at styrke samspillet med de erhvervsrettede – eller de fag-faglige – kompetencer.

Alle erfaringer viser, at du skal have de basale kompetencer på plads for at kunne tilegne dig mere fag-faglig ny viden. Efteruddannelse skal være båret af nytteværdi for den enkelte – det skal kunne oversættes direkte til den hverdag, man befinder sig i. Så de konkrete forløb, vi på VUC’erne skruer sammen skal være relevant og dagligdagsnær opkvalificering i øjenhøjde.

Hvis du fx har svært ved at læse og skrive, nytter det ikke meget at tage et kursus i at sende effektive mails og søge de rigtige informationer frem på internettet. Og mangler du engelsk-kundskaber, kan du få ganske svært ved at lære at bruge de engelsksprogede manualer til den nye maskine på arbejdet.

Ligesom kurset i virksomhedens nye IT-system meget hurtigt kan virke skræmmende, hvis man har svært ved at løse hverdagens opgaver på computeren. Så der skal kort sagt skabes en base af de almene kompetencer for at kunne supplere med de nødvendige fag-faglige kompetencer. 

Øret mod græsset: Vi skal tilbyde netop de kompetencer, som der er brug for

Det kræver et tæt samarbejde med erhvervsliv og med de borgere, der har brug for konkrete VEU-forløb. Det kræver, at vi som sektor har øret mod græsset og tilbyder netop kompetencer, der er brug for.

Vi skal fremfor alt gøre voksen- og efteruddannelse så fleksibelt og individuelt tilrettelagt, at det tilgodeser den enkeltes behov og krav. Ligesom det er væsentligt, at vi skeler til, hvad den enkelte virksomhed har af krav og behov.

Skal undervisningen fx foregå, imens medarbejderen fysisk er til stede på arbejdspladsen, eller skal man kunne tage noget af uddannelsen hjemmefra. Skal forløbet tilpasses andre begivenheder på arbejdspladsen osv. Vi skal som uddannelsesinstitutioner aflæse borgernes og arbejdsmarkedets behov – og møde dem.

Vi har som sektor har allerede gjort os en masse konkrete erfaringer på VEU-området via gode samarbejder med virksomheder og andre sektorer. Det skal vi udbygge og systematisere.