En lang række af landets kommuner vil meget snart stå overfor et svært valg. Enten skal de bygge betydeligt flere plejehjemspladser, eller også er det slut med at ældre uden såkaldt svære eller totale fysiske og psykiske begrænsninger kan komme på plejehjem.
Det viser en analyse, som VIVE har udarbejdet for Faaborg-Midtfyn, der har det udgangspunkt, at kommunen ikke vil bygge flere plejehjemspladser. Analysen er interessant for alle udkantskommuner, idet Faaborg Midt-Fyns demografiske udfordring ikke er væsentlig forskellig fra de fleste andre kommuners.
Bliv redaktør for dit eget indhold
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
Allerede fra 2021 vil det i eksempelvis Faaborg-Midtfyn Kommune være slut med, at ældre kan komme på plejehjem, hvis de mentalt og psykisk kun har lettere begrænsninger, og omkring 2030 er det slut med, at ældre med moderate begrænsninger kan komme på plejehjem. Herefter vil plejehjemmene være forbeholdt borgere med svære og totale fysiske og psykiske begrænsninger.
Til sammenligning havde omkring fem procent af beboerne på plejehjemmene i Faaborg-Midtfyn i 2017 lette begrænsninger, mens omkring 20 procent havde moderate begrænsninger. I fremtiden skal de to grupper som udgangspunkt altid bo i eget hjem.
Det beskrevne scenarie for Faaborg-Midtfyn er under den klare forudsætning, at de ældre bliver sundere, ellers vil udviklingen være endnu mere markant, så der heller ikke er plads til alle med svære begrænsninger.
Stigende udgifter på grund mere personale
VIVE har på baggrund af samtaler med alle plejehjemlederne på plejehjemmene i Faaborg-Midtfyn vurderet alle de cirka 320 nuværende plejehjemsbeboere, og især hvor plejekrævende de er.
Ifølge analysen vil det samlede plejebehov for de ældre på plejehjemmene stige med 37 procent alene på grund af, at de ældre bliver dårligere og dårligere ikke mindst på grund af en øget andel med demens.
Og det er vel at mærke under forudsætning af, at de opfylder forventningerne om sund aldring. Hvis det ikke skulle være tilfældet, så vil den øgede plejebyrde blive 50 procent - og så vil endnu færre med svære begrænsninger kunne få en plejehjemsplads.
Eksperterne i VIVE kommer ikke med noget bud på, hvor mange ekstra udgifter, som det øgede plejekrav vil udløse. Det skyldes ifølge seniorprojektleder Søren Teglgaard Jakobsen fra VIVE, at det er meget komplekst at beregne.
Det er ofte i den politiske debat fremhævet, at en del af det ekstra plejebehov kan løses med øget produktivitet gennem eksempelvis velfærdsteknologi. NB-Økonomi har foretaget en simpel fremskrivning, og den viser at produktiviteten skal øges med 2,3 procent om året frem til 2031, hvis hele den ekstra plejebyrde teoretisk set skulle løses gennem øget produktivitet.
Ud over mere personale vil den nye beboersammensætning kræve et personale med relativt færre SOSU-hjælpere og flere SOSU-assistenter. Men selvom assistenterne får lidt mere i løn, så bør det ikke holde kommunernes økonomidirektører vågne om natten.
Ifølge analysen vil selve opgraderingen af medarbejderne kun koste cirka 550.000 kroner om året i en kommune som Faaborg-Midtfyn med 327 plejehjemspladser og et lønbudget omkring 100 millioner kroner.
Det store problem kan ifølge analysen blive at skaffe bedre uddannet personale, da flere beboere med svære og totale fysiske og psykiske begrænsninger kræver sygeplejersker og socialpædagoger ansat.
VIVE kan beregne de enkelte kommuners udgiftsniveau
VIVE har til rapporten i Faaborg-Midtfyn brugt en relativ sofistikeret analysemode, som ud fra 18 variabler kan fastlægge en kommunens forventede plejetyngde, og dermed hvilket omkostningsniveau en kommune forventeligt ville have, hvis den vælger et gennemsnitligt serviceniveau.
VIVE har ikke i rapporten angivet det konkrete beløb for Faaborg-Midtfyn Kommune, og dermed er det ikke muligt at sammenligne beløbet med de tilskud og den udligning, som kommunen modtager til de ældre.
Selvom der kommer flere ældre med plejebehov over hele landet, så kan kommunerne ikke på forhånd regne med det samme resultat af en analyse som i Faaborg-Midtfyn Kommune.
VIVE's model blev oprindeligt udviklet til en analyse af udviklingen i plejebehovet i Københavns Kommune fra 2010 til 2016, og den afdækkede et betydeligt fald i plejebehovet på trods af et stigende antal ældre.
"Selvom kommunen har fået 11 procent flere ældre fra 2010 til 2016, så er det samlede behov for ældrepleje faktisk faldet i samme periode, når man tager højde for ændringer i de ældres demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige forhold," hed det i analysen om København.
Samlet set afdækkede rapporten dermed et stigende serviceniveau for de ældre i København, fordi udgifterne var fastholdt i perioden på trods af det faldende behov.
"Såfremt den politiske målsætning i perioden fra 2010 til 2016 var at fastholde et uændret monetært serviceniveau på ældreområdet i Københavns Kommune, så burde den variable del af kommunens budget til ældrepleje være nedreguleret med 9,3 % i samme periode (målt i faste priser)," hed det i analysen.
Det kraftige fald i plejebyrden i København skete primært frem til 2014, viser graferne i rapporten.
