Udvikling af kunstig intelligens

Politik

25/12/2017 10:56

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden her netop godkendt en tre årig iværksætterindsats. Indsatsen skal skubbe på for at udforske og udvikle de muligheder, der er ved kunstig intelligens, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S):

- Med indsatsen vil vi samle forskere, klinikere, iværksættere i et fællesskab omkring udvikling og brug af kunstig intelligens. Kunstig intelligens er en teknologi, der har vidtrækkende perspektiver ift. nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder for vores patienter og borgere.

Læs mere fra Region Hovedstaden

Du kan læse flere historier fra og om Region Hovedstaden på temasiden her

- Vi skal tiltrække investorer til at satse på Greater Copenhagen som klynge for udvikling for kunstig intelligens, og vores kunstig intelligens-iværksættere skal have mulighed for at konvertere vores unikke sundhedsdata til nye forebyggelses- og behandlingsformer. Det kræver, at vi får fjernet nogle af de barrierer, der er for vores iværksættere, der arbejder med datadreven teknologi, og det forsøger vi at gøre med denne indsats.

- Vi forventer, at vi ved at være med til at udvikle kunstig intelligens i samarbejde med andre initiativer, kan danne grobund for nye vækstskabende virksomheder, der er morgendagens leverandører af den nye datadrevne teknologier. Mulighederne med kunstig intelligens kan være svære at forstå, men der er ingen tvivl om, at teknologien kan revolutionere sundhedsvæsenet. Derfor er vi nødt til at være med fra start og sikre, at teknologien tilpasses det danske sundhedsvæsen. Vi skal stille og roligt opbygge de kompetencer, kapacitet og infrastruktur, der skal til, for at kunne teste og udvikle nye datadrevne løsninger til sundhedsvæsenet. For eksempel er vi lige nu på Herlev og Gentofte Hospital i gang med at bruge kunstig intelligens til at kunne vurdere mammografiscreeningsbilleder. Lægerne kan her drage fordel af at en computer kan have indlæst tusindvis af billeder, når de skal vurdere, om der er kræftknuder i kvinders bryster. Det gælder om, at vi kan tiltrække og fastholde specialistkompetencer i skarp konkurrence med andre metropoler.

Fakta:
Bevilling: En 3-årig resultatkontakt på 15 mio. kr. hvoraf der er bevilliget 4 mio. kr. i 2017,
De resterende midler op til 15 mio. kr. forventes bevilget af de regionale erhvervsudviklingsmidler fra budget 2018 og 2019 og skal godkendes af Vækstforum i 2018 og 2019.

Partnere:
Resultatkontrakten indgås med Scion DTU som administrativ partner. DTU Compute og DTU AIS vil varetage projektledelsen og sammen med Nordic AI være de primære faglige partnere.

Projektet søger at samarbejde med en lang række aktører samt indgå partnerskaber/kontrakter med eksterne, hvor det findes relevant.

Mest Læste

Annonce