15 pct. af langtidssygemeldinger skyldes konflikter, krav og lav støtte

Velfærd

05/11/2014 10:34

Suleman Haider

Rollekonflikter, følelsesmæssige krav og dårlig ledelse kan forklare op til 15 procent af alle langtidssygemeldinger, viser ny forskning.

Ny forskning fra det norske arbejdsmiljøinstitut, STAMI, viser, at rollekonflikter, følelsesmæssige krav og lav lederstøtte kan forklare 15 procent af alle langtidssygemeldinger. Det skriver Videncenter for Arbejdsmiljø.

Det tal overrasker ikke sygefraværsforsker, Merete Labriola fra Marselisborg Centeret:

”Det svarer meget godt overens med en dansk undersøgelse, vi lavede for nogle år siden. Og jeg tror i virkeligheden, at tallet er meget højere, fordi der gemmer sig en masse dårligt psykisk arbejdsmiljø bag forskellige andre diagnoser som for eksempel ondt i ryggen. Man kan jo ikke få en sygemelding for en dårlig chef, derfor kommer det til at hedde alt muligt andet,” siger hun.

Undersøgelsen konkluderer, at sygefravær skal ses i et bredere perspektiv end kun som egentlig sygdom. Det kan handle om både sociale, økonomiske og individuelle forhold. Den samme sygdom fører ikke nødvendigvis til sygefravær hos alle, fordi individuelle faktorer, tilrettelæggelse af arbejdet på arbejdspladsen og øvrig sygdom har stor betydning.

Læs mere på Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside

Se Cabis værktøjskasse til sygefravær

Læs Cabis udgivelse ”Langtidsfrisk i Region Sjælland – et grundlag for læring”

Mest Læste

Annonce