"Den største gevinst opnås naturligvis ved at gøre noget for de medarbejdere der har et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Men vores undersøgelse viser, at der også er meget store gevinster ved at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejdere, der allerede har et godt arbejdsmiljø. Det vil jeg tro, er en øjenåbner for mange arbejdsgivere”, siger Akademikernes formand Finn R. Larsen. Foto: Louise Gaardhøje.

Hver 7. akademiker er stressramt: Offentlige arbejdspladser de værste

Velfærd

22/4/15 7:18

Mikkel Sarka

Hver syvende akademiker - eller 14 procent - oplever, at der er et dårligt psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdsplads. Det fremgår af Akademikernes nye undersøgelse.

Paraplyorganisationen Akademikerne har spurgt 28.000 medlemmer om deres psykiske arbejdsmiljø og produktivitet. Undersøgelsen viser, at 14 pct. af akademikerne har et dårligt psykisk arbejdsmiljø, 48 pct. har et godt psykisk arbejdsmiljø, mens 38 pct. i nogen grad har et godt psykisk arbejdsmiljø.

Konklusionen er, at medarbejdere der har et rigtig godt psykisk arbejdsmiljø er op til 37 pct. mere produktive end medarbejdere, der har et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

”Den største gevinst opnås naturligvis ved at gøre noget for de medarbejdere der har et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Men vores undersøgelse viser, at der også er meget store gevinster ved at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejdere, der allerede har et godt arbejdsmiljø. Det vil jeg tro, er en øjenåbner for mange arbejdsgivere”, siger Akademikernes formand Finn R. Larsen.

De som har et dårligt psykisk arbejdsmiljø fremhæver 3 ting som de vigtigste for at få forbedret det psykiske arbejdsmiljø. 1) Bedre ledelse, 2) Prioritering af et godt psykisk arbejdsmiljø hos ledelsen og 3) Mere tid til kerneopgaven.

Særligt slemt står det til i den offentlige sektor, hvor der er større tendens til, at der ikke bliver ansat nye, når medarbejdere stopper. Derfor har Moderniseringsstyrelsen sat fokus på bedre arbejdsgiveradfærd i de nyligt overståede overenskomstforhandlinger, skriver Politiken.

Annonce