Nyt Innovationsbarometer på vej: Tager temperaturen på innovation i den offentlige sektor

Velfærd

16/10/2017 13:15

Paul Sauer

Den 25. oktober offentliggør Center for Offentlig Innovation og Danmarks Statistik en ny statistik, som viser, hvor innovativ den offentlige sektor er.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvor innovativ er den danske offentlige sektor?

Svaret onsdag kommer den 25. oktober kl. 9.00. Her offentliggør Center for Offentlig Innovation sammen med Danmarks Statistik Innovationsbarometeret, der er verdens første og eneste statistik om offentlig Innovation.

Innovationsbarometeret giver os en unik mulighed for at se, hvor innovativ den offentlige sektor er. Vi har været helt ude i alle kroge. Alt fra biblioteker og brandstationer til børnehaver har svaret. Vi glæder os til at fortælle andre, hvad 2.463 ledere har fortalt os,” siger analysechef Ole Bech Lykkebo.

Unik indsigt i innovation i hele den offentlige sektor

Hver sjette af samtlige offentlige arbejdspladser har svaret på, om de har indført nye services, produkter, organisationsformer eller nye måder at kommunikere på. Og i så fald med hvilke resultater.

Innovation er at gennemføre noget nyt, der giver værdi på de offentlige bundlinjer - fx kvalitet, effektivitet og demokrati. Det interessante er så, om man kan få hele pakken, eller om det ene udelukker det andet,” siger Ole Bech Lykkebo.

Læs: Innovationsbarometeret: Innovation giver effektivitet og kvalitet

Udover at fortælle, hvor innovativ den offentlige sektor er, så giver den nye statistik også et kig ind i innovationens maskinrum. Hvad fremmer – eller hæmmer – de offentlige innovationsprocesser? Der er spurgt ind til 14 forskellige aktører og faktorer. Alt fra presset økonomi til den politiske ledelse.

 ”Vi tager livtag med nogle af de forestillinger om den offentlige sektors omstillingsevne, man ser i den offentlige debat. Forandringsangste medarbejderne, nulfejlssyge politikere og silotænkning – for blot at nævne nogle få. Så nu har vi undersøgt det.Så kan vi bedre løse de reelle problemer,” siger Ole Bech Lykkebo.

Flere svar giver flere detaljer

Den nye statistik er anden udgave af Innovationsbarometeret, der udkom første gang i 2015. Men denne gang har dobbelt så mange arbejdspladser besvaret den frivillige spørgeskemaundersøgelse.

Læs: Sådan fornyer vi den offentlige sektor: 7 bud på Innovationsledelse

Det betyder, at det nu bliver muligt at se deltaljer om innovation opdelt på ikke færre end 29 områder – se tabellen nedenfor. Blandt de mange nye er bl.a. beskæftigelse, biblioteker og manuel service så som kantinedrift og rengøring.

Læs: Assens åbnede op for Digitaliseringssstyrelsen

Den 25. oktober offentliggøres kun hovedtal for hele den offentlige sektor. Kontakt COI om mulighederne, hvis du er særligt interesseret i resultaterne for en bestemt sektor.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.