’Mig-generationen’, ’curlingbørn’, ’YouTube-generationen’ og ’generation præstation’.
Den ofte nedladende beskrivelse af ungdomsgenerationen kan svigte de unge, idet de bliver fejlkarakteriseret og misforstået af samfundets ældre generation, mener Noemi Katznelson, der er professor, centerleder og underviser på Center for Ungdomsforskning (CEFU).
Læs indlæg fra ungdomspartiernes formænd
Formændene for SF Ungdom, Radikal Ungdom og Liberal Alliance Ungdom debatterede velfærd på DenOffentlige i 2016.
Se temaside, der samler væsentlige indlæg og artikler i vores ungdomspolitiske debat.
»De unge beskrives ofte nedladende, for eksempel som narcissistiske, urealistiske og drømmende, men vi svigter dem, når vi ikke tager dem alvorligt og prøver at forstå dem. Vi svigter også læringskulturen i uddannelsessystemet, som i for høj grad kommer til at blive domineret af præstation frem for læring,« sagde hun for nylig på en konference om dagens ungdomsgeneration arrangeret af CEFU ifølge Videnskab.dk.
Årsagen til, at unge i dag eksempelvis ofte kaldes narcissister og præstationsfokuserede, handler i virkeligheden om de krav, der stilles fra samfundets side, mener Noemi Katznelson.
»Derfor ’skal’ de nærmest have fokus på sig selv og samtidig på at præstere for at kunne leve op til de krav, som samfundet sætter for succes i uddannelses- og arbejdslivet. Det kan samtidig føre til, at de udefra bliver fejltolket som selvoptagne eller narcissister.«
De mange negative betegnelser for den nye ungdomsgeneration har ikke rod i virkeligheden, mener Kristoffer Chelsom Vogt, der er postdoc på Sociologisk Institut på Universitetet i Bergen.
Han påpeger, udokumenterede generaliseringer, kan være lig med en selvforherligelse fra den ældre generation.
Desuden er det en ansvarsfralæggelse, når man uden beviser generaliserer en hel generation af unge, mener den norske forsker.
»Det er jo de ældre aldersgrupper i samfundet, der har skabt betingelserne for de unge, som de forsøger at leve under i dag,« siger Kristoffer Chelsom Vogt.
Kristoffer Chelsom Vogt henviser til resultaterne i en endnu upubliceret undersøgelse, hvor han og kollegaen, professor Ann Nilsen fra samme institut, har interviewet tre generationer i 23 norske familier. Den kan, påpeger Kristoffer Chelsom Vogt, bredes ud til også at gælde danske unge.
I studiet konkluderes det, at unge i dag, til forskel fra deres forældre og bedsteforældre, blandt andet vokser op med, at »skolen kræver mere, uddannelse tager længere tid, uddannelsesvalg er forventet af alle, karakterer er mere afgørende, der er mere stress og et mere vanskeligt arbejdsmarked, især hvis man ikke har uddannelse.«
Derfor agerer unge i dag anderledes end tidligere generationer ved at være meget bevidste om sig selv og de krav, som samfundet eksempelvis stiller til deres uddannelsesniveau, mener Noemi Katznelson.
»Mange unge oplever, at de hele tiden skal arbejde på at leve op til samfundets til tider urimelige krav. De skal vide mere, være mere sociale, se deres familier mere og have flere fritidsinteresser. Vi skaber en farlig stress hos de unge ved at proppe dem ind i systemer og ved konstant at måle deres præstationer,« afslutter hun ifølge Videnskab.dk.