Vil reformere voksen- og efteruddannelse: HK-formand foreslår klippekort til uddannelser hele livet

Som 15-16-årig skal man have et klippekort, som kan bruges til at tage en ungdomsuddannelse. Bagefter kan man enten læse videre eller træde direkte ud på arbejdsmarkedet. 

 

Men hvis man ikke bruger alle klippene, kan de senere bruges til at vende tilbage til uddannelsessystemet og tage en ny uddannelse. 

 

Det scenarie ser formanden for HK, Kim Simonsen, for sig. 

I et interview med Jyllands-Posten siger han, at efteruddannelses- og voksenuddannelsessystemet skal reformeres, så lønmodtagere kan uddanne sig hele livet. 

- Mange brancher bliver fornyet og udfordret. Så hvis man skal tilpasse arbejdsstyrken lige så hurtigt, som udviklingen går, så skal vi også se på systemet på en ny måde, siger han til Ritzau.

 

- Derfor foreslår vi et klippekort, så man også som 42-årig, når jobbet forsvinder eller virksomheden lukker, kan tage en ny uddannelse eller tillægsuddannelse at bygge videre på, så man kan være klar til nye arbejdsopgaver.

 

Kim Simonsen slår fast, at et nyt voksen- og efteruddannelsessystem ikke kun skal målrettes de personer, som er i størst risiko for at miste deres job til udviklingen på arbejdsmarkedet. 

 

- Arbejdsmarkedet for de veluddannede med gode og spændende job udvikler sig også. Inden for HK-området, hvor jeg selv var skattespecialist for år tilbage, har det også ændret sig, siger han.

 

- Så selv om jeg havde en god uddannelse på det tidspunkt, så skal den jo også videreføres på en måde, så jeg kan løse de udfordringer, som morgendagen bringer.

 

 

Det nuværende voksen- og efteruddannelsessystem (VEU) har ifølge forbundet spillet fallit, og det bør ændres fuldstændigt, siger HK-formanden samtidig.

 

- Systemet er ikke sammenhængende og ambitiøst nok. Derfor bør vi smide en bombe i det og tænke det forfra, siger Kim Simonsen til Jyllands-Posten.

 

Hele arbejdsstyrken skal uddannes gennem hele arbejdslivet, mener Simonsen, der med sin melding viser uenighed i fagbevægelsen, hvor 3F og FOA er fast besluttede på, at VEU-forhandlingerne skal handle om ufaglærte og faglærte. 

- Trepartsforhandlingerne bør handle om dem, der har fået mindst uddannelse. De, der har travlt med at løfte folk fra faglært niveau, glemmer, at vi har 600.000 danskere, som har svært ved at læse og skrive, siger 3F-formand Per Christensen til Jyllands-Posten.

 

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ønsker grundlæggende forbedringer af arbejdsmarkedets uddannelsessystem, men understreger samtidig behovet for løbende kompetenceudvikling af hele arbejdsstyrken. 

 

Regeringen er endnu ikke klar med sit kommissorium for forhandlingerne.

 

Staten bruger årligt knap fire milliarder kroner på driften af VEU. Hertil kommer udgifter til SU, til Statens Voksenuddannelsesstøtte og til lønrefusion på i alt godt tre milliarder kroner.

 

De lønmodtagere, som allerede har været på arbejdsmarkedet i nogle år, har ofte familie, børn, villa og vovse, og det betyder, at det er en udfordring at efteruddanne sig, hvis et job, en arbejdsplads eller en uddannelse står til at blive udfaset eller forældet. 

 

Det mener Socialdemokratiets voksen- og efteruddannelsesordfører, Jan Johansen, som efterlyser et mere effektivt system.

 

- Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi får folk videre på arbejdsmarkedet og over i de grene, hvor der mangler arbejdskraft. Og det skal gå hurtigere, end det hidtil har gjort, siger han. 

Det nuværende voksen- og efteruddannelsessystem har ifølge HK-formand Kim Simonsen spillet fallit, og det bør ændres fuldstændigt, siger han i et interview med Jyllands-Posten.

- Vi skal overveje, om man kan lave en uddannelse i moduler, i stedet for at det skal tage tre eller fire år. Så kan det være mere tillokkende for dem at komme videre. De skal jo ikke lære at stå op om morgenen og arbejde i teams. De har allerede en masse kompetencer, og det skal de have merit for, siger S-ordføreren.

Og man bør ikke udelukkende fokusere på de lønmodtagere, som er mest i risiko for at miste deres job, mener han. 

- Arbejdsmarkedet kalder jo på, at man kan besætte de job, der kommer fremadrettet. Teknologien går så stærkt, at der er mange job, der bliver forældet. Der kan også være faglærtes job, som forsvinder, siger Jan Johansen.

/ritzau/