Villy Søvndal: Jeg vil være borgmester

Tidligere udenrigsminister og formand for SF, 68-årige Villy Søvndal, er måske på vej til at gøre comeback på den store politiske scene i Danmark. Han vil være borgmester i Danmarks syvende største by.

I midten af 00'erne florerede den såkaldte Villy-effekt i dansk politik. Måske er effekten på vej tilbage, for nu vil Villy Søvndal være borgmester i Kolding. Det skriver TV SYD

Som formand for SF tog Villy Søvndal partiet til nye højder i både meningsmålinger og ved valgurnerne. Det kulminerede med, at han, efter et tæt parløb med Socialdemokratiet, blev udenrigsminister i Helle Thornings-Schmidts regering efter valget i 2011.

Allerede lidt over to år inde i regeringssamarbejdet trak han sig helt fra dansk politik. Men nu vil Villy Søvndal tilbage til de magtfulde taburetter og være borgmester i Kolding kommune, hvor han også er bosiddende - i Sønder Bjert sydøst for Koldning.

- Kandidaturet bunder i, at jeg har fået mange henvendelse fra folk, der gerne ser mig som borgmester i Kolding. Personligt synes jeg også, at Kolding trænger til flere og nye visioner for, hvor man gerne vil hen. Det har det nuværende flertal med Venstre og Dansk Folkeparti ikke formået, siger Villy Søvndal til TV SYD og fortsætter:

- De er ikke gode nok til at gå i dialog med borgerne. På det seneste har der været nogle dårlige sager, og jeg synes, der mangler noget demokratisk dannelse, siger den tidligere SF-formand.

Tur-retur

Efter valget i 2011, hvor Villy Søvndal blev udenrigsminster, startede samtidig en nedtur for SF og Villy Søvndal. Folkesocialisterne tabte terræn hos vælgerne, efter at de måtte sluge en række store kameler for at være med i regeringssamarbejdet. Allerede året efter valget trak Villy Søvndal sig som formand og i 2013 takkede han helt af i dansk politik, som følge af en blodprop i hjertet.

Siden kommunal- og regionsrådvalget i 2017 har Villy Søvndal siddet i Region Syddanmarks regionsråd for SF. Det sæde forlader han, hvis han bliver borgmester i Kolding ved næste kommunalg, der finder sted den 16. november 2021.

Villy Søvndal har en fortid i byrådet i Kolding i perioden 1982-1994. Oprindeligt er Villy Søvndal født og opvokset i Struer, men startede i 1976 på Kolding Seminarium, hvorfra han også fik sin læreruddannelse i 1980.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Kommunalt
    Albertslund Kommune har ansat ny kommunaldirektør

    Albertslund Kommune har ansat Henrik Harder som ny kommunaldirektør. Han kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Dragør Kommune og tiltræder stillingen i Albertslund den 1.august

  • 25.06.21 Kommunalt
    Kommunerne kan få store gevinster ud af corona-krisen

    Der er mange gode erfaringer fra corona-krisen på sundheds- og ældreområdet, viser en ny rapport fra VIVE. Kommunerne kan få store gevinster ud af at arbejde systematisk med at fastholde og videreudvikle de positive erfaringer, de har gjort sig lokalt, mener formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Torben Hollmann.

  • 24.06.21 Kommunalt
    Første gang i 50 år: Særlig fisk fundet i dansk å

    For første gang i over 50 år er der fundet unger af den hvidfinnede ferskvandsulk. Det er sket i Susåen, hvor moder-fiskene blev sat ud for tre år siden efter at være importeret fra Sverige. Ulken er en del af et naturgenopretningsprojekt, der skal sikre bevarelsen af den tykskallede malermusling, hvis unger er afhængige af at kunne sætter sig på ulkens gælder.

  • 18.06.21 Kommunalt
    Dansk kommune ude med nyt initiativ: Nu bliver arbejdstiden røgfri

    Gældende fra 1. oktober bliver arbejdstiden røgfri for alle ansatte i Aabenraa Kommune.

  • 10.06.21 Kommunalt
    Nu kan sogn genåbne

    Dagens corona-tal fra Statens Serum Institut, viser, at Gellerup Sogn kan genåbne fra og med i morgen torsdag 10. juni 2021, da incidensen de seneste syv dage i træk har ligget under 600. Sognet har dog fortsat en høj positivprocent, som kan indikere, der er et relativt højt smittetryk i området - situationen følges derfor tæt, og særlige indsatser fastholdes.