Foto: Shutterstock

46-årig mand død: Kunstinstallation skyld i tredje dødsfald på 4 år

Kultur

24/03/2021 10:16

Theis

En 46-årig mand mistede sent tirsdag aften livet, da han sad fast i en skorsten på en kunstinstallation.

Det skriver SE og HØR.

Den usædvanlige sag med dybt tragisk udfald startede i går, tirsdag, da Midt- og Vestjyllands Politi ved 18-tiden modtog en anmeldelse fra en kranfører, der i samarbejde med en reparatør, var i færd med at udføre en opgave på kunstinstallationen ”Elia”, der står på en ved Herning.

Kunstinstallationen lavet af Ingvar Cronhammer og rejst i 2021, har fire skorstene, 32 meter høj hver især, og det var en af de skorstene, som reparatøren og kranføreren arbejdede på.

Noget gik dog galt. Kranføreren kontaktede politiet, da han havde mistet radioforbindelsen med sin kollega, reparatøren, der befandt sig på toppen af en skorsten.

Reparatøren sad angiveligt fast i skorstenen, indtil det lykkedes politi og Beredskabsstyrelsen at få manden fri klokken 22.30.

På dette tidspunkt var manden ikke til at komme i kontakt med, og blev kort efter erklæret død. Døds- og ulykkesårsager står endnu ikke klar for politiet.

”Vi ved ikke, hvad der er sket. Muligvis sidder han fast i nogle tværstivere derinde,” – fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch til Herning Folkeblad.

Det er desværre ikke første gang, at kunstinstallationen Elia har været centrum i tragiske dødsfald.

Kunstinstallationen består af en stor kuppel, med de fire skorstene i toppen, og mellem dem et stort firkantet hul, med et fald på femten meter til bunden.

I 2017 besluttede et enigt byråd, at der skulle sættes et sikkerhedsnet op, efter der i løbet af få måneder var to personer, der var omkommet efter et fald skulpturens midte.

Første offer for det voldsomme fald var en ung mand, der hoppede over rækværket rundt om det dybe hul, i den tro at der var noget på den anden side, hvilket resulterede i hans død. Det andet dødsfald kort efter, var et selvmord.

Mest Læste

Annonce