Foto: Shutterstock

6000 læger vil have OL i Tokyo aflyst

Kultur

18/05/2021 13:12

LTT

Lægeorganisation i Tokyo opfordrer til at OL bliver aflyst.

Foreningen de praktiserende læger i Tokyo i Japans hovedstad, bestående af cirka 6000 læger opfordrer til at OL aflyses. “Vi opfordrer kraftigt myndighederne til at overbevise IOC (Den Internationale Olympiske Komité, red.) om, at det er svært at afholde legene og få dem aflyst”. skriver lægeorganisationen på sin hjemmeside.
 

80 procent er imod afvikling af OL

Der er cirka to måneder til OL, og i byen Tokyo kæmper de med en opblussen af coronavirus blandt befolkningen. I Tokyo er 3,5 procent vaccineret ifølge Reuters. Japanerne ønsker OL aflyst. En meningsmåling offentliggjort af mediet Asahi Shirmbun i mandags, viser at 80 procent af japanerne er imod at OL afvikles til sommer. 43 procent af dem ønsker en aflysning og 40 procent mener at OL bør udsættes.  

 

Mest Læste

Annonce