Forside Generelle nyheder Stor ændring på vej mod samtlige Coop-butikker: Træder i kraft...

Stor ændring på vej mod samtlige Coop-butikker: Træder i kraft 27. januar

365discount, SuperBrugsen
Shutterstock

”Vi har lyttet til vores medlemmer…”

Lige nu læser andre

Dagligvarer er blevet debatteret meget i den seneste tid.

Forbrugerne har længe efterspurgt lavere priser på dagligvarer, og forleden besluttede regeringen, at de vil fjerne afgiften på slik, chokolade og kaffe.

Det faldt dog ikke i så god jord, som man måske havde håbet.

I stedet for at fjerne afgiften på usunde varer, foretrækker forbrugerne lavere priser på for eksempel frugt og grønt.

Selvom priserne ikke ser ud til at blive sænket på de sunde fødevarer lige foreløbig, gør Coop nu et tiltag, som gør det mere attraktivt at købe frugt og grønt.

Bonus til medlemmerne

Læs også

Fra den 27. januar 2026 får Coops to millioner medlemmer en af de hidtil største forhøjelser af deres bonus, når Coop udbetaler fem procent medlemsbonus, hver gang der købes frisk frugt og grønt i Coops kæder.

Det kan enten være i SuperBrugsen, Kvickly, 365discount eller Brugsen.

Samtidig kommer Coop med en opfordring til politikerne om at tage næste skridt ved sænke momsen på frugt & grønt.

Siden 2022 har Coop været en aktiv stemme i debatten om at skære momsen på frugt og grønt.

Med den nye bonusforhøjelse tager Coop nu selv et skridt for at gøre valget af frisk frugt og grønt mere attraktivt.

Læs også

”Når vi spørger danskerne, er der ingen tvivl om, at momsen på frugt og grønt er den afgift, de helst vil have sænket,” siger Pernille Skipper, der er formand for foreningen Coop amba, og fortsætter:

“Og det er også noget, flere og flere partier på Christiansborg taler om. Derfor er jeg stolt af, at Coop nu sætter handling bag ordene og går foran med en markant medlemsbonus på frisk frugt og grønt.”

“Mere end dobbelt så meget”

I 2022, 2024 og 2025 skar 365discount momsen på frisk frugt og grønt i en uge, hvilket resulterede i, at kunderne købte 30 procent mere frugt og 35 procent mere grønt i gennemsnit.

Som en del af arbejdet med det nye medlemsprogram har Coop igen foretaget en større undersøgelse blandt medlemmer og kunder, der fortsat viser, at besparelser på frugt og grønt er en vigtig fordel, som man vil sætte stor pris på.

”Vi har lyttet til vores medlemmer og valgt en simplere model, der i endnu højere grad gavner medlemmernes pengepung og samtidig gør det mere attraktivt at træffe det sunde valg,” siger Thor Skov Jørgensen og tilføjer:

Læs også

“Med det nye medlemsprogram forventer vi fremover at udbetale mere end dobbelt så meget bonus til vores medlemmer, og vi ser frem til at give væsentligt mere tilbage til mere end to millioner danskere og medejere af Coop.”

Det nye program erstatter det hidtidige, hvor medlemmerne skulle handle for mere end 500 kroner om måneden, hvorefter der optjentes 1 procent bonus på udvalgte egne varemærker.

Med en fordobling af investeringen i medlemsbonus fjerner Coop nu grænsen på de 500 kroner og hæver samtidig bonussatsen til 5 procent, som fremover optjenes på køb af frisk frugt og grønt.

Det nye medlemsprogram træder i kraft den 27. januar 2026, og Coops mere end to millioner medlemmer vil adviseres direkte om den øgede bonus.

Initiativet er i tråd med Coops tilgang til ansvarlighed og fællesskab, hvor tiltag skal skabe værdi for medlemmerne, Coops medejere, når de handler i Coops ca. 900 butikker landet over.

Ads by MGDK