Sneen kan blive hængende.
Lige nu læser andre
Valgdagen er over os, og den giver alt fra en del sol til skyet og fra tørt til en del regnbyger.
Det afhænger af, hvor i landet man befinder sig.
Længst mod nord får man det pæneste vejr, og mod syd vil man opleve, at der kommer flere skyer.
De er dog så spættede, at der kommer lidt eller nogen sol, men også en enkelt hist og pist.
I den sydlige del af Jylland og i området omkring Østersøen bliver det skyet, og der kommer især i eftermiddag en del regnbyger.
Læs også
Temperaturen vil i morgenstunden ligge fra omkring frysepunktet op til 7 grader.
Der vil derfor i morgentimerne og først på formiddagen især på broer være rimglatte eller isglatte veje.
Vinterligt vejr forude
Mens kommune- og regionsvalg ruller i Danmark, udvikles et nyt koldt lavtryk over England, og det kan tage turen forbi Danmark.
I forbindelse med lavtrykket forventes en del nedbør, og da temperaturen vil ligge mellem frysepunktet og 4 graders varme, kan nedbøren falde som regn, slud eller tøsne.
Fra onsdag aften forventes lavtrykket at befinde sig øst for Sjælland, og det sætter gang i en kold nordlig strømning med snebyger, der først ventes at klinge af fredag.
Læs også
Den kolde nordlige vind får temperaturen til at droppe til omkring eller under frysepunktet, så sneen kan blive liggende nogle steder.
Det er altså en ganske langvarig omgang vintervejr, vi har i vente, og alt efter lavtrykket bane og intensitet kan det medføre trafikale udfordringer.