Forside Generelle nyheder Nu er det afgjort: Her er verdens bedste flyselskab

Nu er det afgjort: Her er verdens bedste flyselskab

flyvemaskine, airplane
Whitelion61 / Shutterstock.com

En undersøgelse sætter to streger under, hvem der er nummer ét.

Lige nu læser andre

Når danske rejsende vælger flyselskab, betyder punktlighed, service og gennemsigtighed meget i den samlede rejseoplevelse.

Det viser årets AirHelp Score, som er en af verdens mest omfattende analyser af flyselskabernes kvalitet.

AirHelp offentliggør nu resultaterne for 2025, hvor tre selskaber skiller sig markant ud i toppen, og hvor de nordiske selskaber samlet leverer stabile præstationer til glæde for danske passagerer.

Årets AirHelp Score fokuserer udelukkende på flyselskaber og rangerer i alt 117 selskaber, otte flere end sidste år.

Flyselskaberne vurderes ligeligt på tre faktorer: rettidighed, kundetilfredshed og kravbehandling fra passagerer i forbindelse med forsinkelser, aflysninger og overbooking.

Læs også

Undersøgelsen dækker perioden 1. oktober 2024 til 30. september 2025, og passagererne har svaret på spørgsmål om deres senest benyttede flyselskab.

Førstepladsen går til…

De tre øverste placeringer i AirHelp Score 2025 går til:

  1. Qatar Airways
  2. Etihad Airways
  3. Virgin Atlantic

Qatar Airways indtager førstepladsen og overhaler sidste års vinder, Brussels Airlines, som i år ryger ned på en 9. plads.

Qatar får en høj score på både rettidighed og passageroplevelse, mens Etihad rykker fra en 11. plads i 2024 til en klar 2. plads i år. Virgin Atlantic tager samtidig et markant hop fra nr. 30 til nr. 3.

Undersøgelsen viser også en tydelig forskydning i toppen, hvor de mellemøstlige selskaber skubber de traditionelt stærke europæiske selskaber af tronen:

Læs også

  • Fire mellemøstlige flyselskaber ligger i top-10, hvilket er to flere end sidste år
  • Kun fire europæiske flyselskaber er tilbage i top-10, mod seks sidste år
  • Amerikanske selskaber er helt ude af top-10

For danske rejsende betyder det, at anlysens nummer ét og to flyver direkte ud af København, ligesom flere af de selskaber, danskerne bruger på langruter via de store knudepunkter, ligger helt i front globalt.

Nordiske selskaber holder niveau

AirHelp Score 2025 tegner et billede af de nordiske selskaber, hvor de største nordiske selskaber alle befinder sig i den bedste halvdel, og flere af dem markerer sig med enten høj rettidighed eller markante spring frem i placeringerne.

  • Finnair placerer sig som nr. 18 globalt – en forbedring på 24 pladser siden 2024.
  • SAS ligger som nr. 26 og fastholder en af Europas højeste rettidighedsscorer.
  • Widerøe ender som nr. 30 med solid driftsstabilitet.
  • Icelandair lander på nr. 37, mens Norwegian bliver nr. 58, primært udfordret af deres kravbehandling.

Samlet set kan man konkludere, at de nordiske flyselskaber fortsat leverer en rejseoplevelse, hvor stabil drift og gode passagerbedømmelser går hånd i hånd.

Tomasz Pawliszyn, CEO i AirHelp, siger:

“Vi ser markante udviklinger i branchen hvert år. AirHelp Score viser, hvor forskelligt flyselskaber præsterer på de centrale parametre, der betyder noget for de rejsende i dag. Den hurtige fremgang for flere mellemøstlige selskaber – og den udvikling vi bla, ser hos Finnair – afspejler de ændringer, der lige nu former luftfartsbranchen.”

Læs også

AirHelp blev stiftet i Danmark og hjælper i dag passagerer verden over med at få deres retmæssige kompensation ved forsinkelser, aflysninger og overbookinger.

AirHelp Score har siden 2015 undersøgt flyselskaber og lufthavne for at give passagerer et bedre grundlag for deres valg.

Ads by MGDK