Der er truffet en stor beslutning.
Lige nu læser andre
Skat er ikke altid så let at gennemskue.
Hvert år, når årsopgørelsen frigives, er der nogen, der får et uventet skattesmæk uden helt at vide hvorfor.
Det kan der være mange grunde til, men hvis man har glemt at indtaste sine fradrag. kan det være én af dem.
Nogle fradrag er mere populære end andre, og især kørselsfradraget bruges flittigt af den danske befolkning.
Nu er der dog en stor ændring på vej til fradraget, skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.
Læs også
Stor ændring
Hvis du er en af de cirka 1,1 millioner danskere, der får kørselsfradrag for din transport til og fra arbejde, er der gode nyheder efter Skatterådets seneste møde.
Skatterådet har nemlig besluttet, at satserne pr. kørt kilometer stiger til næste år, så fradraget får større værdi på årsopgørelsen.
Det samme gælder for den skattefrie godtgørelse, man kan få for at bruge sin egen bil til at køre i arbejdssammenhæng.
“Når vi beregner satserne, ser vi på de samlede udgifter ved kørsel i egen bil,” forklarer Skatterådets formand, Jane Bolander, og fortsætter:
“Selvom den fremskrevne benzinpris bliver lavere i 2026, vil de andre faste udgifter for bilejere samlet set trække opad. Derfor ender vi altså med, at satserne pr. kilometer stiger.”
Læs også
Beregningen af satserne tager udgangspunkt i en benzinpris på 14,82 kroner pr. liter.
Ud over brændstof indgår der også et skøn over omkostninger til bilens vedligeholdelse, der bl.a. omfatter udgifter til service, udskiftning af sliddele, afbalancering af dæk, supplerende rustbehandling og forsikringer m.v.

Reglerne for kørselsfradrag er grundlæggende de samme som sidste år, så man skal fortsat have mere end 24 kilometer pr. dag mellem hjem og arbejde, før man kan få kørselsfradrag.
Selvom beregningerne tager udgangspunkt i udgifterne til kørsel i egen bil, kan fra-draget bruges uanset hvilket transportmiddel, man bruger.
De pendlere, der er omfattet af de særlige regler om forhøjet kørselsfradrag i yderkommuner, får ikke nedsat satsen ved kørsel ud over 120 km.
Læs også
Som noget nyt kan studerende i yderkommunerne nu også bruge kørselsfradraget for deres transport til studiestedet.

Skattefri kørselsgodtgørelse kan udbetales til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil. Reglerne for dette er uændrede.
Satsen, hvis man bruger egen cykel, knallert, 45-knallert, scooter eller el-løbehjul til erhvervsmæssig befordring, stiger beskedent med 0,01 kr. til 0,64 kr. pr. kilometer.
Denne sats er skønsmæssigt fastsat. Stigningen i satsen tager afsæt i den procentvise ændring i forbrugerprisindekset.