Lucas Andreas
Forskerne konkluderer, at personer med karakteristikaene ofte har hjerner, der fremstår yngre end deres faktiske alder.
Et nyt amerikansk studie kan måske have afsløret, hvad der skal til, for at man kan holde sin hjerne ‘ung of frisk’.
Forskningen peger nemlig på en bemærkelsesværdig sammenhæng mellem kroppens sammensætning og hjernens biologiske alder.
Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at personer med relativt meget muskelmasse og begrænsede mængder visceralt fedt ofte har hjerner, der fremstår yngre end deres faktiske alder.
Det skriver magasinet Vivabem.
Resultaterne fremlægges i næste uge på kongressen for Radiological Society of North America.
Studiet bygger på avancerede billedanalyser, som kortlægger både muskelvolumen og fordelingen af fedt hos 1164 deltagere.
Deltagerne havde en gennemsnitsalder på 55 år, og forskergruppen anvendte et kunstigt intelligenssystem til at beregne hjernens biologiske alder på baggrund af skanningerne. Metoden gjorde det muligt at sammenholde kroppens sammensætning med hjernens tilstand på et præcist og systematisk grundlag.
Professor Cyrus Raji fra University of Washington fremhæver, at personer med relativt meget muskelmasse og begrænset visceralt fedt er betydeligt mere tilbøjelige til at have en hjerne, der fremstår sund og velbevaret.
Raji vurderer, at denne viden kan give nye perspektiver på forebyggelse af sygdomme som Alzheimers, eftersom visceralt fedt tidligere er blevet forbundet med både inflammation og øget risiko for en række kroniske lidelser.
Resultaterne fra undersøgelsen viser, at store mængder visceralt fedt ofte ledsages af en højere vurderet hjernealder. Fedtlaget under huden havde derimod ingen tydelig sammenhæng med hjernens biologiske tilstand. Muskulaturen fremstår som en egentlig beskyttende faktor, fordi deltagerne med mest muskelmasse typisk havde skanninger, der indikerede en yngre hjerne.
Forskergruppen vurderer, at en målrettet indsats for at øge muskelstyrken og reducere mængden af visceralt fedt udgør et realistisk og effektivt redskab til at forbedre hjernens sundhed. Denne tilgang får yderligere relevans, fordi flere moderne vægttabspræparater reducerer både fedt og muskelmasse. Ifølge Raji vil den bedste strategi være at bevare musklerne og samtidig nedbringe den fedttype, der ligger tæt om de indre organer.
Visceralt fedt beskrives som den mest risikofyldte fedtaflejring, fordi det påvirker organerne direkte og øger risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk og gradvist svækkede kognitive funktioner.
