Forside Generelle nyheder Trist nyt til alle, der elsker Lurpak

Trist nyt til alle, der elsker Lurpak

Lurpak
Privat

“Vores indkøbere kæmper med næb og klør,” lyder meldingen.

Lige nu læser andre

Gennem de seneste år er stort set alting blevet dyrere.

Et godt eksempel er dagligvarer, der i dag koster markant mere, end de gjorde for bare få år siden.

Her er Lurpak et godt eksempel. Mange husker nok stadig, da normalprisen lå omkring 20 kroner, mens den i dag er over 30 mange steder.

Af den grund venter mange danskere med at købe smør, til de kan få et godt tilbud.

Forleden blev et vildt tilbud på Lurpak lanceret, men nu har sagen taget en uventet drejning.

Læs også

Slut med tilbud

Tidligere på måneden lancerede Lidl et Lurpak-tilbud på 5,95 kroner pr. pakke, såfremt man var medlem af kædens app.

Egentlig skulle tilbuddet have varet til og med den 13. december, men nu har Lidl altså trukket tilbuddet tilbage.

Over for Ekstra Bladet forklarer Lidls pressechef, Thomas Sejersen, hvorfor kæden har handlet, som den har:

“Vi har haft en markant større efterspørgsel på smør end forventet. Derfor har vi valgt at fjerne tilbuddet fra forsiden af vores digitale tilbudsavis, så vores kunder ikke går forgæves efter smør,” skriver han.

Han påpeger videre, at de virkelig har forsøgt at imødekomme efterspørgslen, men at det har været for svært:

Læs også

“Vores indkøbere kæmper med næb og klør for at have så store mængder af tilbudsvare som overhovedet muligt, men da vi ikke er den eneste detailkæde, som sælger disse fødevarer, oplever alle kæderne en øget efterspørgsel fra forbrugerne.”

Andre gode tilbud

Selvom det naturligvis er trist, at tilbuddet til 5,95 kroner ikke længere er gældende, er håbet ikke ude for dig.

Ifølge Tilbudsugen.dk sælger 365discount en pakke til 9,95, mens Netto sælger til 8,95. Dog har både Rema 1000 og Bilka bedre tilbud.

Rema sælger én pakke til 8 kroner, mens Bilka gør det til 7,95. Dermed er der stadig rig mulighed for at få fyldt køleskabet med smør op til jul.

Ads by MGDK