Det imponerende byggeri er allerede godt i gang.
Lige nu læser andre
Der er vist ikke nogen der er i tvivl om, at de er glade for store byggeprojekter i de olierige Golflande.
Gennem de seneste 20 år er det ene prestigebyggeri efter det andet skudt op som perler på en snor, og nu ser det ud til, at et nyt er godt undervejse i den Saudiarabiske hovedstad Riyadh.
I den nordvestlige del af den saudiarabiske hovedstad er et byggeri ved at tage form, som i årevis har levet mest som glitrende visualiseringer. Nu kan konturerne spores helt oppefra, på satellitbilleder, hvor et gigantisk aftryk i ørkenen bliver mere og mere tydeligt.
Midtpunktet hedder Mukaab. Planen er en enorm kube, 400 meter på hver led, der skal blive omdrejningspunkt i det nye byområde New Murabba, et udviklingsbånd på omkring 19 kilometer.
Projektet finansieres af Saudi-Arabiens statslige investeringsfond, Public Investment Fund, og er tegnet af AtkinsRéalis.
Læs også
Udefra er ambitionen en ornamenteret facade, næsten som et moderne palads, mens indmaden efter planerne skal rumme et atrium i en skala, der matcher fortællingen.
Arbejdet på jorden er allerede i gang. Udvikleren oplyser, at jordarbejdet er langt fremme, og internationale medier har beskrevet, hvordan enorme mængder jord er blevet flyttet for at gøre plads til megastrukturen.
Satellitbillederne viser tydeligt de afgrænsede zoner, tekniske anlæg og de første spor af fundamenter.
Højden er stor, men ikke rekordstor. Til gengæld er volumen det, der skal skaffe overskrifterne. Bloomberg har kaldt Mukaab verdens største struktur, og målet er at overgå den nuværende rekordholder, Boeing Everett Factory i USA.
New Murabba er tænkt som en hel by i byen med boliger, hoteller, butikker, kontorer og kulturtilbud. Planen rummer blandt andet:
Læs også
– over 100.000 boliger
– omkring 9.000 hotelværelser
– store arealer til detailhandel og kontorer
– et stort antal kultur og underholdningssteder
Tidsplanen har dog flyttet sig. Hele projektets afslutning omtales nu i retning af 2040, mens første etape, inklusive Mukaab, fortsat ventes klar i slutningen af årtiet. Hele satsningen indgår i Vision 2030, Saudi-Arabiens forsøg på at gøre økonomien mindre afhængig af olie.
