Forside Generelle nyheder DMI melder om snevejr og kulde: Så slemt bliver det

DMI melder om snevejr og kulde: Så slemt bliver det

DMI melder om snevejr og kulde: Så slemt bliver det
Zoran Ras / Shutterstock.com

Nu vender kulden tilbage.

Lige nu læser andre

Weekenden nærmer sig, og der er ikke udsigt til de store og opsigtsvækkende ændringer i vejrsituationen.

De fleste steder i Danmark vil man fortsat opleve grå og kølig luft, som bider lidt fra sig med vind, samt et stadig vinterligt og hvidt islæt i form af lidt sne.

Et kraftigt højtryk ligger relativt stabilt over det vestlige Rusland og har de seneste par dage skabt en temmelig fastlåst vejrsituation over Danmark.

Vi får tilført relativt kølig og overvejende tør luft østfra.

Atmosfæren rummer alligevel netop tilstrækkelig fugt til, at der kan dannes lidt sne.

Læs også

Nogle steder i form af ret finkornet sne – også kendt som kornsne – fra det ellers ret homogene og stabile skydække.

Gråvejr og lidt sne

Derfor har vejrudsigterne de seneste dage – og det gælder også i dag og i morgen – haft formuleringer i retning af ‘mest skyet vejr, lokalt med lidt sne’.

Der er ikke meget fest og farver over udsigterne, mest gråvejr og temperatur omkring eller lige under frysepunktet.

Det skulle dog lige være fordi, at man alligevel finder lidt ‘spænding’ i, hvad der ligner en temmelig blæsende fredag. 

Og med en østenvind, der sagtens kan være stødende op til kulingstyrke, så er der ingen tvivl om, at vejret trods alt kommer til at føles noget barskere end de forgange dage. 

Læs også

Et par frostgrader, lidt sne i luften og en østenvind på mere end 10-12 m/s – det kan mærkes. Det føles hurtigt som -10 grader…

Ads by MGDK