Det kommer til at føles iskoldt.
Lige nu læser andre
Hvis du har bevæget dig udenfor i løbet af weekenden, eller hvis du skal på arbejde eller i skole, har eller vil du sikkert bemærket, at det er bidende koldt.
Temperaturen ligger her mandag morgen på mellem 3 og 8 graders frost.
Lunest er det i den nordligste del af landet, og bundskraberen skal vi finde i den sydligste del af landet ved Gedser.
Det skriver DMI.
Føles som tocifrede frostgrader
Den står på udbredt frost i hele landet, men termometret ‘snyder’.
Læs også
Samtidig med, at temperaturen har lagt sig godt til rette et stykke under frysepunktet, er der godt gang i blæsten fra sydøst.
Flere steder blæser der en jævn til hård vind, og ved kysterne når vinden nogle steder helt op til kuling.
Blæsten får det til at føles langt koldere, end det egentlig er. Man taler om det såkaldte kuldeindeks.
Med de førnævnte temperaturer og blæsten føles det faktisk som temperaturer mellem 10 og 15 graders frost, så der er ikke noget at sige til, hvis du synes, det er bidende koldt.
Kong Vinter har bidt sig fast
Denne uge forventes vintervejret at fortsætte med nogenlunde samme styrke.
Læs også
Blæst, stedvis sne og snefygning samt fortsat bidende kulde, om end temperaturen får et lille nøk opad, som ugen skrider frem.
Et blik i den berømte krystalkugle tyder på, at Kong Vinter fortsat vil være med os ind i næste uge (uge 7), hvor flere skoler holder vinterferie.