Jesper Bengtson
Helligdagen kan gøre comeback inden længe.
Mange danskere sætter pris på de få helligdage, vi har.
De dukker op i kalenderen som små pauser fra hverdagen, og så er de ofte forbundet med traditioner, familie og en stille morgen uden vækkeur. Det er jo ikke ligefrem værst.
Samtidig har de særlige dage også betydning for arbejdspladser og statens økonomi.
Det kom til udtryk i starten af 2023, da SVM-regeringen valgte at tage store bededag fra danskerne.
Nu blusser debatten op igen på Christiansborg.
Sagen er nemlig den, at SF’s politiske leder, Pia Olsen Dyhr, kræver, at helligdagen bliver genindført, hvis der igen kommer en rød regering.
Det siger hun i et interview med Weekendavisen.
Ifølge hende handler sagen ikke kun om en fridag, men om tillid mellem vælgere og politikere.
“Mange danskere føler, at store bededag blev taget fra dem som af en tyv om natten. Vi skal genoprette folks tillid ved simpelthen at skrotte loven,” siger hun.
Klart krav
SF har tidligere talt for at få helligdagen tilbage.
Forskellen nu er, at partilederen gør det til et egentligt krav ved kommende regeringsforhandlinger på rød side.
Idéen om at afskaffe store bededag blev første gang præsenteret af Mette Frederiksen kort efter, at SVM regeringen trådte til i december 2022. Argumentet var blandt andet at styrke økonomien og øge arbejdsudbuddet.
Fra 1. januar 2024 var helligdagen officielt fjernet.
Plan for finansiering
Der er endnu ikke lagt en konkret plan for, hvordan en genindførelse skal finansieres.
SF peger dog på, at midlerne kan findes ved at ændre på nogle af de skattelettelser, som SVM regeringen har gennemført.
Dermed er store bededag igen blevet et politisk stridspunkt, som kan få betydning for kommende forhandlinger.
For mange danskere handler det om mere end tal i et regneark. Det handler om traditioner, rytmen i hverdagen og oplevelsen af at blive hørt.
Nu vil kun tiden vise, hvordan det hele ender.
