Netto sætter Lurpak gevaldigt ned i pris i forbindelse med deres fødselsdag.
Lige nu læser andre
Det er efterhånden blevet vane.
I december er supermarkederne fyldt med skarpe tilbud, men så snart højtiden er forbi, vender priserne tilbage til normalen.
Her er smør et godt eksempel. Op til jul kunne danskerne få Lurpak for under 10 kroner flere steder, men i januar og februar har der ikke været meget at råbe hurra for på den front.
Derfor vækker det opsigt, at Netto nu sætter prisen på det populære smør markant ned.
I en begrænset periode kan kunder nemlig købe Lurpak til 12 kroner.
Læs også
Fødselsdagstilbud
Tilbuddet gælder Lurpak smør og Lurpak Smørbar i pakker á 200 gram.
Selvom prisen ikke matcher de mest ekstreme juletilbud, er der tale om en solid besparelse, når man sammenligner med kædens normalpris.
Netto oplyser, at tilbuddet lanceres i forbindelse med en fødselsdagskampagne.
Den nedsatte pris gælder fra lørdag den 21. februar til og med fredag den 27. februar.
For mange husholdninger, hvor smør er en fast del af indkøbskurven, kan der derfor være mange penge at svare.
Læs også
(Artiklen fortsætter under billedet)

Begrænsning
Der er dog en lille hage ved tilbuddet, som kunderne skal være opmærksomme på.
Hver kunde kan maksimalt købe tre pakker pr. variant pr. dag til tilbudsprisen.
Begrænsningen skal sikre, at flest muligt får del i tilbuddet. Vil man fylde fryseren op, kræver det altså flere besøg i butikken.
Med en pris på 12 kroner pr. pakke er der tale om et af de bedste smørtilbud i lang tid, og det kan derfor betale sig at kigge forbi Netto i næste uge.