Forside Generelle nyheder Godt nyt til disse danskere: Nu falder fast udgift med...

Godt nyt til disse danskere: Nu falder fast udgift med 1.444 kroner

penge, kontanter
Shutterstock

Nu bliver det billigere.

Lige nu læser andre

Når regningerne tikker ind, kigger mange på tallene en ekstra gang.

Særligt varmeudgifter fylder en stor del af budgettet i de kolde måneder, og små ændringer kan hurtigt mærkes i hverdagen, når faste udgifter justeres.

En lang række husstande har nu god grund til at smile, fordi den faste udgift kommer til at falde.

Det skriver Verdo i en pressemeddelelse.

Prisfald

Mens olie- og gaspriserne er på himmelflugt, er der godt nyt til fjernvarmekunderne i Randers.

Læs også

Verdo varsler nemlig prisfald på fjernvarmen fra 1. april.

Der er tale om et prisfald på 1.444 kroner svarende 12,9 procent (helt præcist fra 70,40 øre til 59,63 øre inkl. moms for én kWh).

Det betyder, at varmeprisen for et såkaldt ’standardhus’, der er Energistyrelsens definition på et hus på 125 kvadratmeter og et årsforbrug på 13.400 kWh, samlet ender på 9.740 kroner inkl. abonnement, bidrag og moms for 2026.

Prisnedsættelsen skyldes blandt andet den almindelige løbende udligning af priserne, og så er det lykkes at spare på både administration og indkøb, forklarer divisionsdirektør i Verdo Energi og Forsyning, Jesper Møller Larsen.

”Vi har været omkostningseffektive i driften, og så er en af de attraktive ting ved fjernvarmen jo bare, at man aldrig betaler mere end den faktiske pris,” siger Jesper Møller Larsen og tilføjer:

Læs også

“Så hvis man som kunde har forudbetalt mere, end det har kostet at producere varmen det ene år, så får man det udlignet på regningen det næste år. Det er det, vi ser nu.”

Blandt de billigste i landet

Prisfaldet kommer på et tidspunkt, hvor olie- og gaspriserne stiger voldsomt, og hvor fjernvarmen i Randers i forvejen hører til blandt de billigste i landet.

Derfor er der denne gang ekstra tilfredshed med prisfaldet hos Verdo Energi og Forsyning.

“Det er udtryk for, at medarbejderne gør det godt, men det viser altså også styrken ved fjernvarmen. Det er stabil forsyning med stabile priser, og er man én af dem, der stadig sidder i en bolig med gasfyr, så er det måske nu, man skal overveje en ekstra gang, om tiden er inde til at skifte til en mere stabil løsning. Vi er selvfølgelig altid klar til at hjælpe,” siger Jesper Møller Larsen.

Ads by MGDK