Det er ikke gode nyheder.
Lige nu læser andre
Mange danskere har vænnet sig til at lave både små og store køb på nettet.
Det dækker blandt andet over hverdagsting, herunder elastikker og snørebånd, men også overvejelseskøb, som værktøj og møbler.
I den forbindelse bliver der ikke kun kigget på danske hjemmesider. Kigger man lidt ud over landets grænser, kan der nemlig være mange penge at spare.
Nu er der dog udsigt til, at nogle af de varer, som frister mange, snart ikke længere kan bestilles lovligt til Danmark.
Det skriver Mig og Aarhus
Læs også
Gælder fra sommeren
Ifølge Miljø og Ligestillingsministeriet bliver det fra 1. juli 2026 ulovligt at importere og sælge visse produkter fra udenlandske webshops, hvis de indeholder PFAS.
Det gælder blandt andet tøj, sko og imprægneringsmidler, hvor kemikalierne bruges til at gøre varerne vand- og smudsafvisende.
Netop den type produkter findes ofte på platforme som Temu, hvor mange danskere køber billige varer hjem fra udlandet.
For danske kunder betyder ændringen, at privat import også bliver ramt.
Det bliver altså ikke lovligt selv at bestille varer hjem, hvis de hører til blandt de produkter, der er omfattet af forbuddet.
Læs også
Ministeriet oplyser, at forbuddet formelt trådte i kraft 1. juli 2025, men at virksomheder har fået en overgangsperiode på et år.
Først fra 1. juli 2026 får reglerne derfor fuld virkning, så salg og import af de pågældende varer bliver ulovlig.
Baggrunden er blandt andet undersøgelser fra Forbrugerrådet Tænk Kemi, som har fundet PFAS i en stor del af testet overtøj fra internationale markedspladser.
Det har været med til at sætte fokus på varer fra udenlandske netbutikker, hvor danske forbrugere ofte handler uden at kende indholdet i produkterne nærmere.
Rammer også privatkøb
Sagen er særlig relevant for danskere, som jævnligt bestiller tøj og sko fra sider uden for EU – herunder Temu – for at spare penge.
Læs også
Det vil nemlig ikke være muligt om få måneder.
Miljø og Ligestillingsministeriet peger på, at PFAS kan være skadeligt for både sundhed og miljø.
Derfor bliver der nu strammet op på området – også når købet bliver foretaget af private.