Forside Generelle nyheder EU klar med nyt tiltag der begrænser danskerne: Ændringen kan...

EU klar med nyt tiltag der begrænser danskerne: Ændringen kan mærkes på mobilen

mobiler, telefoner, smartphones
Shutterstock

Der sker allerede om få måneder.

Mange danskere kender det.

Man klikker sig ind på en hjemmeside og bliver mødt af en simpel besked, der spørger om man er over 18 år.

Det tager kun et sekund at trykke ja, og så er man videre.

Den slags løsninger har længe været en fast del af nettet, uanset om det gælder spil, alkohol eller indhold for voksne.

Samtidig er der voksende debat om, hvordan børn færdes online, og hvad de egentlig møder på deres skærme.

Flere lande diskuterer strammere regler, og det mærkes også i Europa.

Nu er der en ny løsning på vej, som kan ændre måden, vi bekræfter vores alder på nettet.

Gælder snart

Ifølge Europa-Kommissionen er en ny app til alderskontrol klar til udrulning i de kommende måneder.

Det løftede kommissionsformand Ursula von der Leyen sløret for på et pressemøde i Bruxelles for nylig.

Appen skal gøre det muligt at dokumentere sin alder digitalt, så hjemmesider kan sikre, at brugere er gamle nok.

“Appen vil gøre det muligt for brugere at bevise deres alder, når de får adgang til onlineplatforme. Ligesom butikker beder om ID fra personer, der køber alkoholiske drikke,” lød det fra Ursula von der Leyen.

Løsningen er inspireret af coronapasset, som mange danskere også brugte under pandemien. Brugere skal kunne hente appen, koble den til pas eller ID og derefter bruge den som bevis.

Tiltaget kommer, mens flere EU-lande presser på for strengere beskyttelse af børn online. Danmark er blandt de lande, der har vist interesse for nye regler på området.

Kritik og bekymring

EU mener, at mange hjemmesider i dag ikke gør nok for at holde børn væk fra indhold for voksne.

I marts gik de målrettet efter flere pornosider, der ifølge dem havde for svage løsninger.

Den nye app skal være anonym og baseret på åben kode, så brugere ikke kan spores. Samtidig skal den kunne bruges som standard for andre løsninger.

Alligevel møder initiativet kritik. Digitalrettighedsgruppen EDRi tvivler på, om det er den rigtige vej.

“Fokus på aldersbegrænsning i sig selv flytter opmærksomheden væk fra det egentlige problem: platformenes manglende ansvar for den skade, de designer og tjener penge på,” udtalte det fra Simeon de Brouwer på pressemødet.

Flere peger også på, at unge stadig kan finde smuthuller.

EU fastholder dog, at målet er at mindske risikoen for, at børn ved et uheld støder på skadeligt indhold.

Ads by MGDK