Rasmus Frøkjær Kristensen
Er du en af dem?
Når regningerne lander i postkassen, kigger de fleste af os en ekstra gang på tallene for at sikre, at alt stemmer.
Det sker jo, at man betaler for meget, ligesom man indimellem kan være heldig at slippe lidt billigere.
Når store systemer håndterer vores økonomi, er der dog ofte en blind tillid til, at teknikken regner rigtigt hver eneste gang.
Vi taster bare vores oplysninger ind, godkender og lader computeren klare resten.
Nogle gange gemmer der sig dog usynlige fejl i de automatiske beregninger.
Det skriver DR.
Regning på vej
En teknisk smutter hos Skattestyrelsen betyder, at statskassen står til at miste cirka 438 millioner kroner.
Fejlen opstod tilbage i 2018 i forbindelse med ny lovgivning på pensionsområdet, hvor et system ikke blev opdateret korrekt.
Problemet knytter sig til indbetalinger til gruppelivsforsikringer.
Det er forsikringer, som beskytter medarbejdere eller foreningsmedlemmer økonomisk ved sygdom eller dødsfald.
Konsekvensen af fejlen er, at et stort antal borgere har fået et ekstra fradrag. Ifølge en orientering til Folketinget har fejlen betydet, at præmien er indgået to gange i beregningerne.
I årene 2023 til 2025 har gennemsnitligt 575.000 borgere årligt fået for meget i fradrag.
Beløbene svinger fra blot 1 kr. helt op til cirka 9.000 kr.
Selvom det lyder af meget, er det de færreste, som har mærket en stor forskel på bankkontoen.
Mellem 3.500 og 4.500 personer om året har haft en egentlig skattebesparelse på mellem 500 kroner og cirka 2.500 kroner.
Pengene bliver i lommen
Når man pludselig opdager sådan en fejl, kunne man frygte, at der dumper et kedeligt girokort ind ad brevsprækken.
Borgerne skal dog ikke bekymre sig om at betale pengene tilbage til staten.
Myndighederne har nemlig besluttet, at beløbene ikke bliver efteropkrævet.
Det fremgår af orienteringen fra skatteminister Jakob Engel-Schmidt.
“Skattestyrelsen vurderer, at genoptagelse af sagerne ikke er hensigtsmæssigt, idet borgerne og pensionsinstitutterne har handlet i god tro,” skriver skatteminister Jakob Engel-Schmidt i orienteringen.
Det er faktisk kun skatten for indkomståret 2025, som myndighederne rent juridisk kunne forsøge at kradse ind.
Her er beløbsgrænsen for opkrævning af restskat nemlig på 500 kroner, hvilket ville ramme cirka 4.500 borgere og indbringe omkring 3,2 millioner kroner.
Arbejdet med at genoptage sagerne ville dog kræve så mange ressourcer, at det slet ikke kan betale sig for samfundet i forhold til det beskedne beløb, man ville få ind.
Derfor har man valgt at lade sagen ligge, mens styrelsen i stedet vil ændre sine vejledninger for 2026.
