Jesper Bengtson
Offentligt ansatte har 13,3 sygedage om året mod 7,9 i den private sektor, viser ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Hvis sygefraværet i kommuner, regioner og stat blev bragt ned på niveau med sammenlignelige jobs i den private sektor, ville det frigive kapacitet svarende til 11.700 fuldtidsansatte i 2024. Størstedelen af potentialet ligger i kommunerne alene, hvor forskellen svarer til cirka 8.800 årsværk. I regionerne udgør det cirka 2.500 og i staten omkring 350.
Analysen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) blev offentliggjort den 4. maj 2026 og bygger på tal for hele 2024. Til sammenligning var det tilsvarende potentiale i årene 2012 til 2019 før coronapandemien omkring 8.500 fuldtidsstillinger om året.
Forskel også inden for samme fag
Forskellen mellem offentligt og privat ansatte gælder ikke kun på tværs af hele arbejdsmarkedet, men også inden for sammenlignelige jobkategorier.
Blandt rengøringsmedarbejdere er forskellen næsten 9 sygefraværsdage om året mellem offentligt og privat ansatte, mens forskellen blandt social- og sundhedspersonale ligger på cirka 8 dage. For kontor- og vidensarbejde er forskellen omkring 4 dage om året.
DA anerkender i analysen, at en del af forskellen kan forklares med arbejdets karakter og medarbejdersammensætningen, men peger på, at det ikke forklarer hele gabet.
KL: Ingen enkle løsninger
Fra kommunal side har KL længe erkendt, at sygefraværet i kommuner og regioner ligger over både staten og den private sektor. På foreningens egen side om sygefravær hedder det, at forskellen delvist kan skyldes arbejdsfunktioner og medarbejdersammensætning, og at coronapandemien særligt mellem 2021 og 2022 skubbede tallet i vejret.
KL understreger, at nedbringelse af sygefraværet fortsat kræver et stærkt arbejdsgiverfokus, og at “der findes desværre ingen quick fixes i forhold til at nedbringe sygefraværet”. KL er tovholder på et kommunalt Sygefraværsforum, hvor kommunerne udveksler erfaringer, og samler et inspirationskatalog med lokale indsatser fra kommunerne.
Arbejdspresset er stigende
FOA, der organiserer store dele af det borgernære personale i kommunerne, peger på arbejdsmiljøet som en central del af forklaringen.
En ny Nordcare-undersøgelse fra maj 2026, gennemført af Roskilde Universitet og FOA, dokumenterer et stigende pres på ansatte i ældreplejen.
Andelen af medarbejdere på plejecentre, der oplever for meget arbejde, er steget fra 31 procent i 2005 til 56 procent i 2025. På plejeboligerne svarer 35 procent, at de dagligt oplever personalemangel som følge af sygdom eller ubesatte stillinger, mod 23 procent i 2015.
I pressemeddelelsen fra 7. maj 2026 fremhæver FOA’s sektor for social- og sundhedspersonale, at arbejdspresset i ældreplejen er steget markant, og at udviklingen går den forkerte vej, samtidig med at prognoserne peger på fremtidig mangel på hænder.
Pulje på 216 millioner er allerede afsat
Politisk er området omfattet af en central indsats. En pulje på i alt 216 millioner kroner fordelt over 2024, 2025 og 2026 skal målrettet forbedre arbejdsmiljøet i kommuner og regioner.
I 2026 er der afsat 82 millioner kroner, som kan søges til blandt andet reduktion af sygefravær, forebyggelse af nedslidning og lederes psykiske arbejdsmiljø.
Med DA-analysen ligger tallene til grund for den fortsatte diskussion om, hvorvidt kapacitet i velfærden hurtigere kan hentes ved at nedbringe sygefraværet end ved nyansættelser.
