Jesper Bengtson
Alder, bidrag, indkomst, dagpengeret og helbred afgør, om du kan trække dig tilbage som planlagt.
Efterlønsordningen står stadig åben for danskere, der har været forudseende nok til at betale ind i årtier. Men mange opdager først få år før den planlagte tilbagetrækning, at et enkelt krav ikke er opfyldt. Så er retten væk, uanset hvor længe man har indbetalt.
Reglerne findes samlet på borger.dk og hos den enkelte a-kasse, og de består af fem betingelser, der alle skal være opfyldt samtidig.
De fem krav
1. Efterlønsalderen. Alderen afhænger af fødselsdato. Ifølge Ases oversigt er alderen 63 år for personer født fra 2. halvår 1956 til og med 1958, 63½ år for første halvdel af 1959 og 64 år for de årgange, der er født fra anden halvdel af 1959 til og med 1962. For årgangene 1963 til 1966 stiger alderen til 65 år, og for yngre årgange stiger den yderligere.
2. Efterlønsbidrag i 30 år. Man skal have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år og senest være startet på 30-års fødselsdagen, oplyser Akademikernes A-kasse. Ifølge Ase ligger bidraget i 2026 på 1.779 kroner i kvartalet for fuldtidsforsikrede, svarende til cirka 593 kroner om måneden.
3. Indkomstkravet. Fuldtidsforsikrede skal dokumentere en indkomst på mindst 286.632 kroner inden for tre år, mens grænsen for deltidsforsikrede er 191.088 kroner. Beløbet kan også dækkes via et beskæftigelseskrav opgjort i løntimer, 1.924 timer for fuldtidsforsikrede og 1.258 timer for deltidsforsikrede.
4. Ret til dagpenge. Man skal have ret til dagpenge på det tidspunkt, efterlønnen begynder. Det kræver medlemskab af en a-kasse og opfyldelse af de almindelige dagpengeregler.
5. Rådighed og helbred. Ifølge borger.dk skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet på overgangstidspunktet. Man må derfor ikke være syg eller ude af stand til at påtage sig et arbejde.
Hertil kommer et par formelle krav om bopæl i Danmark, Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land samt indberetning af pensionsformuens værdi.
Bidragsårene overrasker mest
To af de fem krav er dem, borgere oftest snubler over: de 30 år med bidrag og indkomstkravet.
Bidragskravet er ubønhørligt, fordi det ikke kan efterbetales. Har man startet indbetalingen for sent eller haft en pause som ikke-medlem af en a-kasse, kan hullerne ikke lukkes bagefter. Akademikernes A-kasse forklarer, at efterlønssatsen reduceres med 2 procent for hvert helt år, man mangler i indbetaling. Otte manglende år svarer altså til en reduktion på 16 procent af den ellers gældende sats.
Fortrydelsesordningen er en delvis udvej for personer, der ikke kan opfylde hovedreglen, men den kræver blandt andet, at man tilmelder sig senest 15 år før efterlønsalderen og når at betale bidrag i mindst 15 år.
Indkomstkravet rammer selvstændige og deltidsansatte
Indkomstkravet på 286.632 kroner over tre år svarer til cirka 95.500 kroner om året i gennemsnit for en fuldtidsforsikret. Grænsen kan give problemer for personer med længere sygemeldinger, orlov eller deltidsarbejde i årene op til efterlønsalderen. Kravet skal være opfyldt, når overgangsbeviset udstedes.
Hvis kravet ikke er opfyldt
Falder man for et af de fem krav, bortfalder retten til efterløn. Indbetalte bidrag går dog ikke tabt. Efter reglerne fra Skattestyrelsen kan bidraget udbetales kontant mod en afgift på 30 procent, hvis medlemmet skriftligt fravælger efterlønsordningen ved efterlønsalderen. Alternativt kan bidraget overføres til en pensionsordning.
Reglerne ændrer sig løbende, og satserne reguleres årligt. Derfor anbefaler både borger.dk og a-kasserne, at man tjekker sin konkrete situation hos sin egen a-kasse i god tid før den planlagte tilbagetrækning, gerne fem til ti år før efterlønsalderen.
