Rasmus Frøkjær Kristensen
Bankkontoen spærres automatisk, men NemKontoen skal blive stående i op til 3 år.
Når en person dør i Danmark, sætter systemet en række processer i gang, uden at de pårørende behøver at foretage sig noget. Banken får automatisk besked, så snart dødsfaldet er registreret hos det offentlige, og afdødes konti og hævekort spærres med det samme. Alligevel er der én konto, som pårørende bør holde fingrene fra: afdødes NemKonto.
Digitaliseringsstyrelsen skriver på borger.dk, at kommunen og Skattestyrelsen kan have brug for at sætte penge ind på afdødes NemKonto både under boets behandling og efter, boet er gjort op. Derfor bliver kontoen først automatisk lukket 3 år efter dødsfaldet.
Bankkonti spærres, NemKontoen forbliver aktiv
Spærringen af bankkonti gælder også de fælleskonti, som afdøde havde med for eksempel en ægtefælle. En efterlevende partner, der fik løn eller pension udbetalt til en fælles NemKonto, bør derfor sørge for hurtigt at oprette sin egen konto, så indbetalingerne kan omdirigeres.
Selve NemKontoen har en længere levetid end de øvrige konti. På nemkonto.dk oplyser Digitaliseringsstyrelsen, at NemKontoen slutmarkeres 3 år efter dødsfaldet, og at der derfor godt kan udbetales til en afdød borgers NemKonto i den periode. I alle tilfælde slettes NemKontoen 5 år efter, at der senest er anvist en udbetaling til kontoen.
Konstruktionen skal sikre, at efterbetalinger fra det offentlige, for eksempel overskydende skat, restpension eller anden regulering, kan lande det rigtige sted. Skattestyrelsen slår i sin juridiske vejledning fast, at dødsboet får hele den overskydende skat tilbage fra Skattestyrelsen uanset beløbets størrelse, der er altså intet mindstebeløb, sådan som borgere ellers kender det fra deres egen årsopgørelse.
Adgang kræver en skifteretsattest
Selv om pengene står i banken, kan arvingerne ikke tilgå dem, før skifteretten har udstedt en skifteretsattest. Attesten er et dokument fra skifteretten, som giver arvingerne ret til at råde over boet, og som fungerer som bevis over for banker og andre myndigheder for, at de har lov til at handle på boets vegne.
I praksis betyder det, at en efterlevende ægtefælle først kan hæve penge, når attesten er udleveret. Banken modtager ikke attesten automatisk, så arvingerne skal selv aflevere den for at få adgang til kontiene.
Skiftefuldmagt samler arvingerne om én repræsentant
I mange boer er der flere arvinger, der skal træffe beslutninger sammen. Løsningen er en skiftefuldmagt, hvor arvingerne udpeger en fælles repræsentant til at handle på deres vegne. Det er ofte boets kontaktperson, men det er ikke et krav.
Vælger arvingerne en repræsentant, skal alle arvinger underskrive skiftefuldmagten, som giver personen ret til at få adgang til afdødes konti og til at hjælpe med bobehandlingen. Uden den skal hver enkelt disposition, herunder hævninger og betalinger fra boet, godkendes af samtlige arvinger.
For pårørende betyder det samlet, at de to vigtigste greb i tiden efter et dødsfald ofte er passive: undlad at røre NemKontoen, og vent med at hæve penge, indtil skifteretsattesten er på plads.
