Jesper Bengtson
Viser din elmåler for meget, kan du gå op til 5 år tilbage. Men bevisbyrden ligger hos dig.
Registrerer en elmåler for højt forbrug, har forbrugeren krav på at få det for meget opkrævede beløb tilbage. Reguleringen kan gå op til 5 år tilbage fra det tidspunkt, hvor fejlen bliver kendt. Det følger af netbenyttelsesaftalens paragraf 6.16, som er den standardaftale, netvirksomhederne bruger over for kunderne.
Men vejen til pengene starter et andet sted: Det er kunden selv, der skal sandsynliggøre, at måleren viser forkert. Efter Ankenævnet på Energiområdets praksis er det forbrugeren, “der skal bevise, at det målte forbrug ikke svarer til det faktiske forbrug”. Først når den mistanke er rejst, kan man kræve, at netvirksomheden foretager en målerundersøgelse.
Målerundersøgelse koster, hvis alt er i orden
En målerundersøgelse er som udgangspunkt betinget af, at kunden betaler et gebyr, hvis der ikke findes fejl på måleren. Sendes måleren derimod til et laboratorium via Ankenævnet på Energiområdet, koster testen 2.000 kroner. Viser den, at måleren er defekt, får forbrugeren pengene tilbage. Er måleren i orden, betaler forbrugeren selv.
Selve regningen bygger som udgangspunkt på målerens visning, og det er derfor afgørende at kunne dokumentere et normalt forbrug over tid. Årsopgørelser og aflæsninger fra tidligere år er central dokumentation, når en påstand om fejlmåling skal underbygges.
Fem års regulering – men god tro giver kortere frist
Konstateres det, at måleren har vist forkert, opgøres perioden efter netbenyttelsesaftalens paragraf 6.16. Bestemmelsen giver netvirksomheden ret til at kræve efterbetaling ved for lavt registreret forbrug og pålægger den at godskrive kunden ved for højt registreret forbrug. Reguleringen kan ske “for den periode, fejl kan påvises for, dog maksimalt op til 5 år forud for den dag netkunden er blevet bekendt med fejlen”.
Der er dog en modifikation, som Ankenævnet på Energiområdet har lagt til grund i praksis: Kan fejlen tilskrives netvirksomheden, og var kunden i god tro, kan netvirksomheden kun kræve efterbetaling for seneste hele afregningsperiode forud for konstateringen og fremad. Den samme rimelighedsbetragtning kan spille ind, når kravet går den anden vej.
Klag først til selskabet, dernæst til ankenævnet
Er kunden uenig i selskabets afgørelse, skal klagen først indgives skriftligt til energivirksomheden selv. Det er en betingelse for at få sagen behandlet, at kunden har fået afslag på sit krav, eller at virksomheden ikke har svaret inden for 30 dage.
Derefter kan sagen indbringes for Ankenævnet på Energiområdet. Det koster 160 kroner at få klagen behandlet. Gebyret tilbagebetales, hvis kunden får medhold, hvis sagen forliges til kundens fordel, eller hvis klagen falder uden for nævnets kompetence. Nævnet dækker civilretlige tvister mellem private forbrugere og elselskaber om levering og afregning.
Voksende bunke af aconto-sager
Rettighedsbilledet er blevet aktualiseret af en anden type sager. Forbrugerombudsmanden oplyste den 20. marts 2026, at antallet af henvendelser om manglende tilbagebetaling af aconto er steget markant. Fra 5 henvendelser i 2024 til 41 i 2025, og 25 alene i årets første måneder.
“Vi ser en meget klar og tydelig tendens til, at flere forbrugere oplever problemer med at få deres tilgodehavende tilbage”, udtalte forbrugerombudsmand Torben Jensen. Han tilføjede, at det “aldrig har været hensigten, at forbrugerne skal agere kassekredit for elselskaber”.
Reglerne på aconto-området er klare. For meget betalt aconto skal tilbageføres til kundens betalingskonto ved hver fakturering, dog mindst én gang i kvartalet. Ved leverandørskift eller flytning skal slutafregningen sendes senest 4 uger efter skiftet, oplyser Forsyningstilsynet, og eventuelt overskydende aconto skal udbetales samtidig.
Er kravet ikke imødekommet efter en skriftlig klage til selskabet, går den formelle klagevej gennem Ankenævnet på Energiområdet. Klagen kan indgives online via nævnets klageformular.
