Ingen prisaftale med håndværkeren: Hvad er du forpligtet til at betale – og hvad kan anfægtes?

Rigtig mange danskere ringer efter en vvs-installatør, en elektriker eller en maler for lige at “få set på det”, uden at aftale en pris først. Når regningen så lander, er det ikke ualmindeligt, at beløbet er langt højere end forventet. Men forbrugeren står ikke uden rettigheder, selv om der ikke findes et skriftligt tilbud.

Udgangspunktet er, at prisen skal være rimelig i forhold til det udførte arbejde. Er den ikke det, kan regningen anfægtes og i sidste ende afgøres af et ankenævn. Det fastslår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om købeloven, som slår fast, at “hvis der ikke er aftalt en pris, må kunden som udgangspunkt betale, hvad du forlanger”, men at “det er dog en forudsætning, at den forlangte pris ikke er urimelig i forhold til det udført arbejde”.

Rimelig pris: Sådan defineres den

Grundreglen står i købeloven. Er der ikke aftalt en pris, skal forbrugeren betale, hvad sælgeren forlanger, medmindre beløbet må anses for “ubilligt”. Prisen skal fastsættes ud fra arbejdets art og beskaffenhed, den gængse pris ved aftalens indgåelse og omstændighederne i øvrigt.

I praksis betyder det, at håndværkeren skal kunne dokumentere, hvad han har lavet, og at timeforbrug og materialer skal stå i et rimeligt forhold til opgaven. Forbrug.dk, som drives af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, anbefaler, at det ved regningsarbejde bliver gennemsigtigt, hvad timeprisen er for henholdsvis mester, svend og lærling, og at materialepriser og eventuelle tillæg som kørsel eller servicebil fremgår.

Opstår der uenighed om timeforbruget, er det op til et ankenævn eller anden uvildig instans at tage stilling til, om håndværkeren har brugt urimeligt lang tid på opgaven.

Tilbud er bindende, overslag har en 15-procentgrænse

Et tilbud og et overslag er ikke det samme, og forskellen kan koste forbrugeren dyrt, hvis den ikke er tydelig fra starten. Et tilbud er bindende og kan som hovedregel ikke ændres senere. Et overslag er derimod håndværkerens skøn og må ifølge branchens standardvilkår kun overskrides i begrænset omfang.

Er der aftalt AB Forbruger, standardvilkårene for byggearbejde til private, skal håndværkeren give besked, så snart det står klart, at prisen vil overstige overslaget med mere end 15 procent. Bliver forbrugeren ikke informeret, kan forbrugeren nægte at betale det, der ligger ud over grænsen.

Klagevejene er lagt om siden årsskiftet

Første skridt er altid at klage direkte til håndværkeren og forklare, hvad man mener er forkert, og hvad man kræver. Svarer virksomheden ikke inden for tre til seks uger eller afviser klagen, kan sagen sendes videre til et ankenævn.

Klageadgangen er blevet omlagt siden årsskiftet. Håndværkets Ankenævn er ikke længere en mulighed for nye sager. Nævnet meddeler på sin hjemmeside, at det “er stoppet med at modtage nye sager fra og med den 31.12.2025”, og henviser i stedet forbrugere til Nævnenes Hus eller de øvrige godkendte ankenævn på området.

For maler-, murer-, tømrer-, snedker-, gulv-, køkken- og anlægsgartnerarbejde behandles klager af Byggeriets Ankenævn. Det koster 400 kroner at indsende en klage, og gebyret tilbagebetales, hvis forbrugeren får medhold. Nævnet behandler ikke sager, hvor den samlede entreprisesum for nybyggeri overstiger 1 million kroner inklusive moms.

For el- og vvs-arbejde er det Ankenævn for Tekniske Installationer, der behandler klager. Klagegebyret er også her 400 kroner, og klagen skal indgives senest tre år efter, at arbejdet er udført. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid oplyses at være fire til fem måneder.