Jesper Bengtson
Sundhedsloven giver patienten kontrollen. Uden dit samtykke må lægen som hovedregel intet dele.
Din praktiserende læge har tavshedspligt over for alle uvedkommende, og listen er længere end mange tror. Den omfatter både din arbejdsgiver, dit forsikringsselskab og dine pårørende.
Reglen står i sundhedslovens kapitel 9. Den betyder, at patienten har krav på fortrolighed om det, sundhedspersonen erfarer eller får formodning om i sit erhverv. Hovedreglen er, at helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger ikke må videregives uden patientens samtykke, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det gælder også, når anmodningen kommer fra en institution, der ellers virker autoritativ. En arbejdsgivers henvendelse eller et forsikringsselskabs blanket giver ikke i sig selv adgang til dine helbredsdata.
Arbejdsgiveren skal gå til dig, ikke til lægen
Arbejdsgiveren kan ikke gå direkte til klinikken og bede om oplysninger. Helbredsoplysninger skal gives til lønmodtageren selv, ikke direkte til arbejdsgiveren, skriver Lægeforeningen om reglerne for videregivelse til arbejdsgivere.
Selv når arbejdsgiveren spørger via patienten, skal spørgsmålet være konkret. Arbejdsgiveren må kun spørge til en sygdom, som her og nu vil have væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden i det pågældende arbejde. Generelle helbredserklæringer er ikke tilladt, og lægen må ikke give oplysninger om fremtidig sygdomsrisiko.
En lægeerklæring til arbejdsgiveren udleveres derfor til patienten, som selv afleverer den videre. Det giver den ansatte kontrol over, hvad der faktisk går videre til arbejdspladsen.
Forsikring: Skriftligt samtykke er hovedreglen
Ved forsikringssager er kravet skærpet. Videregivelse af helbredsoplysninger til brug for andre formål end patientbehandling må som altovervejende hovedregel kun ske med forsikredes skriftlige samtykke, fremgår det af Patienthåndbogen på sundhed.dk.
Samtykket skal være specifikt. Lægen er ansvarlig for, at det, der bliver videregivet, holder sig inden for det, patienten har godkendt. En bred forsikringsblanket giver ikke lægen ret til at sende hele journalen, og lægen skal dokumentere samtykket i journalen.
En sag fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn viser, hvordan grænserne trækkes i praksis. En psykiater blev kritiseret for at videregive oplysninger til en arbejdsgivers læge på grundlag af et mundtligt samtykke, der kun dækkede afklaring af sygemelding. Nævnet fastslog i afgørelsen, at skriftlighedskravet kan fraviges, når videregivelsen sker på opfordring af patienten, men at lægen aldrig må videregive mere end aftalt.
Undtagelser: Akutte situationer og lovhjemmel
Der findes undtagelser fra samtykkekravet. Sundhedspersonen må videregive oplysninger uden samtykke, hvis det sker af væsentlige hensyn til patienten eller andre, eller hvis det er påkrævet efter anden lovgivning. Det kan blandt andet omfatte underretningspligt om børn og visse arbejdsmedicinske indberetninger.
Undtagelsen dækker ikke almindelige forespørgsler fra arbejdsgivere eller forsikringsselskaber. Den er tiltænkt situationer, hvor der er en konkret og akut interesse i, at oplysningen kommer videre.
Tjek selv på sundhed.dk, hvem der har set din journal
Borgere kan følge med i, hvem der har haft adgang til deres oplysninger. På sundhed.dk kan man få indsigt i, hvem der har set dine personlige oplysninger, hvilke oplysninger de har set og hvornår. Funktionen ligger under Min Log og kan tilgås med MitID.
Loggen viser opslag foretaget af sundhedspersoner og af pårørende med fuldmagt. Ved mistanke om uberettiget opslag kan borgeren rette henvendelse til den region eller myndighed, der har foretaget opslaget.
