Jesper Bengtson
Klagen er gratis, og bevisbyrden ligger hos arbejdsgiveren fra første dag af graviditeten.
Bliver en gravid medarbejder afskediget, er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at fyringen ikke skyldes graviditeten eller barslen. Beskyttelsen følger af ligebehandlingsloven og gælder under graviditeten og i 14 uger efter fødslen, og en klage til Ligebehandlingsnævnet under Ankestyrelsen koster ingenting.
Alligevel er der mange gravide og nybagte forældre, der ikke ved, at retsstillingen automatisk er vendt til deres fordel, og som derfor lader være med at forfølge et krav, de i praksis har gode chancer for at få igennem. Reglerne står i Beskæftigelsesministeriets beskrivelse af nævnets arbejdsområde, og selve klageprocessen håndteres af Ankestyrelsen.
Bevisbyrden er vendt om
Kernen i beskyttelsen er den såkaldte omvendte bevisbyrde. Sker afskedigelsen under graviditet eller i de 14 uger efter fødslen, skal arbejdsgiveren godtgøre, at graviditeten eller barslen ikke har indgået i beslutningen. Kan arbejdsgiveren ikke det, er der tale om ulovlig forskelsbehandling efter ligebehandlingsloven.
Ligebehandlingsnævnet beskriver princippet på sin egen side om forskelsbehandling på grund af køn. Arbejdsgiveren skal derfor kunne dokumentere andre saglige grunde, typisk generelle besparelser eller en nedlagt stilling, og at netop den gravide medarbejder ville være blevet ramt uafhængigt af graviditeten.
Klagen er gratis og kan indgives uden advokat
Det koster ikke noget at få sagen prøvet ved Ligebehandlingsnævnet, oplyser Ankestyrelsen i sin vejledning om klageproceduren. Klagen indgives via et onlineskema, og en fagforening eller advokat kan repræsentere klageren, men det er ikke et krav.
Herefter sendes klagen til arbejdsgiveren, der skal svare, og klageren får derefter mulighed for at kommentere svaret, inden sagen forelægges nævnet, oplyser Ankestyrelsen. Afgørelsen offentliggøres anonymiseret.
Godtgørelser fra 25.000 til flere hundrede tusinde kroner
Nævnet kan tilkende en økonomisk godtgørelse ved medhold, og niveauet varierer betydeligt. Konkrete afgørelser fra det seneste år viser spændet.
I marts 2025 fik en tilkaldevikar tilkendt 100.000 kroner, efter at en skole både havde afvist hende til en fast stilling med henvisning til, at hun “skulle på orlov”, og efterfølgende stoppet med at give hende vikartimer. Nævnet fandt, at både afslaget og bortfaldet af vagter udgjorde forskelsbehandling, og lagde vægt på “karakteren og grovheden” af overtrædelserne, oplyser Dansk Erhverv i sin omtale af sagen.
I september 2025 fik en jobansøger tilkendt 25.000 kroner, efter at en kommune trak et lærerjobtilbud tilbage, kort efter at hun havde oplyst om sin graviditet. Kommunen kunne ikke løfte bevisbyrden for, at graviditeten ikke havde spillet en rolle, beskriver Dansk Erhverv.
Grænserne for beskyttelsen
Beskyttelsen er ikke absolut. Arbejdsgiveren kan fortsat opsige en gravid eller barslende medarbejder, hvis afskedigelsen er sagligt begrundet i forhold, der ikke har med graviditeten at gøre, og hvis det kan dokumenteres.
Landsretten tog i april 2026 stilling til en sag, hvor en tandlægeklinik gik konkurs den 22. december 2021, og kuratoren opsagde samtlige ansatte, herunder en gravid medarbejder. Klinikken blev senere overdraget til en ny ejer, der ikke overtog personalet. Landsretten fandt, at arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden, fordi opsigelsen skulle vurderes på tidspunktet for konkursen, hvor en overdragelse endnu var usikker. Sagen er beskrevet i Dansk Erhvervs gennemgang af dommen.
Er man i tvivl om sit eget grundlag, kan man indhente vejledning hos sin fagforening eller kontakte Ankestyrelsen via kontaktoplysningerne på nævnets hjemmeside.
