Jesper Bengtson
120-dagesreglen forkorter opsigelsesvarslet, men kun hvis tre helt konkrete betingelser er opfyldt.
En medarbejder med lang anciennitet kan efter funktionærloven have op til seks måneders opsigelsesvarsel. Har arbejdsgiveren derimod skrevet 120-dagesreglen ind i ansættelseskontrakten, kan varslet skæres ned til én måned, hvis sygefraværet passerer 120 dage inden for et år.
Reglen står i funktionærlovens § 5, stk. 2 og lyder ordret: “Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage.”
Konsekvensen er markant for lønmodtageren. Mange opdager først, at klausulen står i deres kontrakt, når opsigelsen ligger på bordet.
Tre betingelser skal alle være opfyldt
For at arbejdsgiveren kan bruge det korte varsel, skal tre ting være på plads samtidig.
For det første skal reglen udtrykkeligt være aftalt i den enkelte ansættelseskontrakt. En kollektiv overenskomst er ikke nok. For det andet skal medarbejderen inden for 12 sammenhængende måneder have modtaget løn under sygdom i sammenlagt 120 dage. For det tredje skal opsigelsen afgives, mens funktionæren fortsat er syg, og “i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage”, som loven formulerer det.
Vender medarbejderen tilbage til arbejdet, efter opsigelsen er afgivet, ændrer det ikke ved gyldigheden. Men er sygemeldingen ophørt, inden brevet sendes, kan reglen ikke bruges, og det almindelige, længere varsel gælder.
Hvad tæller som en sygedag?
De 120 dage opgøres som kalenderdage, hvor der er udbetalt løn under sygdom. Ved sammenhængende fuldtidssygemelding tæller weekender og andre arbejdsfrie dage med, fordi sygdommen løber hen over dem. Bliver sygemeldingen afbrudt af en arbejdsdag, tælles den mellemliggende weekend derimod ikke.
Ved deltidssygemelding tælles kun de faktiske sygedage. Ifølge Dansk Socialrådgiverforening skal “en sygedag altid forstås som én sygedag, uanset hvor mange timer du skulle have arbejdet den pågældende dag”.
Graviditetsbetinget sygefravær tæller ikke med i de 120 dage. Det samme gælder fravær, hvor arbejdsgiveren ikke har udbetalt løn.
Ny højesteretsdom præciserede tidspunktet
Højesteret afsagde den 25. november 2025 en dom, der afklarede, hvornår opsigelsen tidligst må afgives. Sagen handlede om en funktionær, der modtog sin opsigelse via anbefalet brev afsendt klokken 16.41 på den 120. sygedag, altså efter almindelig arbejdstids ophør.
Højesteret fastslog, at opsigelsen var gyldig. De 120 sygedage er ikke bundet til hele kalenderdage, og opsigelsen kunne dermed afgives, når arbejdsdagen var slut på den 120. dag.
Dommen ligger på linje med byrettens og landsrettens tidligere afgørelser i samme sag og strammer praksis for, hvornår arbejdsgivere skal handle. Er opsigelsen først sendt flere dage senere, kan betingelsen om “umiddelbar tilknytning” bortfalde, og varslet vil i stedet være det almindelige efter funktionærlovens § 2.
§56-aftalen er noget helt andet
120-dagesreglen forveksles ofte med den såkaldte §56-aftale, men de to regler har vidt forskellige formål og bør ikke blandes sammen.
En §56-aftale er en aftale mellem lønmodtager, arbejdsgiver og bopælskommune efter sygedagpengelovens § 56. Den bruges ved kronisk eller langvarig sygdom med et forventet fravær på mindst 10 arbejdsdage om året som følge af den konkrete lidelse. En §56-aftale betyder, at arbejdsgiveren “får sygedagpengerefusion fra første fraværsdag” i stedet for først efter de 30 dage, arbejdsgiveren normalt selv skal betale løn under sygdom.
§56-aftalen beskytter dermed medarbejderen økonomisk over for arbejdsgiveren og letter arbejdsgiverens omkostninger. Den giver ikke et forkortet opsigelsesvarsel, og den fjerner ikke muligheden for at bruge 120-dagesreglen, hvis den også er aftalt i kontrakten.
Hvis betingelserne ikke er overholdt
Er reglen ikke skrevet ind i kontrakten, kan arbejdsgiveren ikke bruge det korte varsel. Det samme gælder, hvis de 120 dage ikke er nået, hvis opsigelsen sendes efter medarbejderen er raskmeldt, eller hvis opsigelsen kommer for sent efter den 120. sygedag.
I de tilfælde gælder de almindelige varsler i funktionærlovens § 2, der stiger med ancienniteten fra én måned de første seks måneder til seks måneder efter mere end otte år og seks måneders ansættelse. En opsigelse afgivet på forkert grundlag kan udløse krav om løn i det korrekte, længere varsel.
Funktionærer, der ofte er syge, kan tjekke deres kontrakt for en 120-dages-klausul og eventuelt kontakte deres fagforening eller en advokat, hvis en opsigelse på det grundlag er på vej.
