Jesper Bengtson
Mobning på jobbet er ikke en privat sag mellem kolleger. Arbejdstilsynet kan gribe ind.
Mange lønmodtagere, der oplever mobning eller chikane på arbejdspladsen, tror, at problemet skal løses internt mellem parterne. Det er en misforståelse. Efter bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø er arbejdsgiveren forpligtet til aktivt at forebygge og håndtere krænkende handlinger, og en ansat kan klage direkte til Arbejdstilsynet, som kan udstede påbud og i sidste ende bøder.
Reglerne er sammenskrevet i den gældende bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, der er tilgængelig via Arbejdstilsynets regeloversigt. Grundbekendtgørelsen trådte i kraft den 1. november 2020 og er siden opdateret.
Sådan definerer Arbejdstilsynet mobning
Arbejdstilsynet beskriver krænkelser som handlinger, som den udsatte medarbejder eller leder opfatter som ubehagelige, ydmygende, fjendtlige, truende eller på anden måde nedværdigende. Det centrale er, at det er den enkeltes oplevelse, der afgør, om en handling er krænkende, ikke om den var ment sådan.
Mobning kan tage mange former, fra tilbagevendende sårende bemærkninger og udelukkelse fra fællesskabet til bevidst tilbageholdelse af information, der er nødvendig for at kunne udføre arbejdet. Seksuel chikane er reguleret sammen med mobning i bekendtgørelsen.
For at der er tale om krænkende handlinger i lovens forstand, skal adfærden være enten grov eller gentagen. Enkeltstående uenigheder mellem kolleger falder ikke ind under begrebet.
Arbejdsgiverens konkrete forpligtelser
Ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø ligger hos arbejdsgiveren. Arbejdet skal ifølge bekendtgørelsen tilrettelægges, så påvirkningerne er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige på både kort og lang sigt, og indsatsen skal have fokus på organisatoriske og kollektive tiltag, ikke kun individuelle løsninger.
Konkret betyder det ifølge Arbejdstilsynets vejledning, at arbejdsgiveren skal forebygge, at medarbejdere og ledere bliver syge eller kommer til skade som følge af krænkelser, udarbejde klare retningslinjer for, hvordan arbejdspladsen forebygger og håndterer krænkelser, og signalere klart til alle på arbejdspladsen, at krænkelser er uacceptable.
Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø sker i praksis gennem arbejdspladsvurderingen (APV). Ved følsomme emner som mobning og chikane anbefales anonym besvarelse for at få et retvisende billede. Findes der problemer, skal de indgå i APV-handlingsplanen med angivelse af, hvordan og hvornår de skal håndteres.
Området er sat under skærpet fokus med den nye AT-vejledning om psykisk arbejdsmiljø, der er offentliggjort i Retsinformation og har været gældende fra den 15. december 2025. Vejledningen samler fem tidligere vejledninger, blandt andet om mobning og seksuel chikane, i ét dokument som led i en større oprydning, hvor cirka 180 tidligere vejledninger reduceres til 25.
Klagevej: Fortroligt til Arbejdstilsynet
En medarbejder, der oplever mobning eller chikane, og hvor arbejdsgiveren ikke handler, kan klage direkte til Arbejdstilsynet. Klagen kan afgives via en digital blanket på virk.dk eller telefonisk til Arbejdstilsynets call center på 70 12 12 88, som det fremgår af selvbetjeningen på at.dk.
Man kan selv vælge, om klagen skal være fortrolig. Vælger man fortrolighed, behandler Arbejdstilsynet klagen med fuld fortrolighed og nævner ikke over for arbejdsgiveren, at der er modtaget en klage. Arbejdstilsynet oplyser aldrig, hvorfor et tilsynsbesøg gennemføres.
Vurderer Arbejdstilsynet, at der er grundlag for det, gennemføres et tilsynsbesøg. Konstateres væsentlige overtrædelser, kan tilsynet udstede påbud, herunder undersøgelses- eller handleplanspåbud, hvor virksomheden pålægges at kortlægge problemet og udarbejde en konkret plan for at løse det. Efterleves påbuddet ikke, kan sagen ende med bøde.
Klageblanketten på virk.dk er tilgængelig døgnet rundt, og Arbejdstilsynets telefoniske hotline er åben mandag til torsdag klokken 8 til 15 og fredag klokken 8 til 14.
