Forside Generelle nyheder Kvinde vinder 1 million i Lotto: Da hun skulle lave...

Kvinde vinder 1 million i Lotto: Da hun skulle lave sit første køb, fortrød hun i sidste øjeblik

lotto
Foto: Danske Spil

“Da jeg så skulle betale, så syntes jeg alligevel, at den var for dyr,” siger kvinden.

Tager du telefonen, hvis du ikke kender nummeret i displayet, når den ringer?

En kvinde fra Østerbro var i tvivl, da hendes arbejdstelefon for nylig ringede, da hun var på vej mod IKEA.

”Ej, jeg har ferie, jeg tager den ikke. Eller tager jeg den? Nej, det gør jeg ikke! Men så blev jeg nysgerrig, og da telefonen så ringede igen lidt senere, så tog jeg den,” fortæller kvinden.

I første omgang var hun noget skeptisk, da manden i røret præsenterede sig som Frederik fra Danske Spil og spurgte, om han måtte tage lidt af hendes tid.

”Men så sagde han bare, at det troede han nu nok, at jeg ville være ok med. Og så fortalte han, at jeg havde vundet en million i Lotto. Så begyndte jeg at tude,” fortæller kvinden.

Det havde egentlig været hendes plan at gå i IKEA, men opkaldet fra Danske Spil havde i dén grad bragt hende ud af balance, så hun havnede i stedet et helt andet sted.

”Jeg gik bare rundt og rundt som en zombie, og så endte jeg på Fisketorvet. Jeg sagde til mig selv, at jeg blev nødt til at købe et eller andet, for jeg havde lige vundet en million! Jeg gik ind i en tøjbutik, hvor jeg plejer at handle, og fandt en skjorte. Men da jeg så skulle betale, så syntes jeg alligevel, at den var for dyr, og så puttede jeg den tilbage. Jeg havde købt for 250 kroner,” fortæller hun, mens hun griner af sig selv og af situationen.

Det er stadig lidt uvirkelig for hende, at hun har været så heldig.

”Jeg troede, at det aldrig ville ske, men det har været ok, for jeg har sådan set ikke spillet for at vinde. Jeg har spillet for drømmen! Og lige så snart jeg har trykket ’betal’ på min mobil, så har jeg siddet og drømt om dit og dat, og om den lejlighed, jeg ville købe til min søn. Og de drømme har været alle pengene værd!” fortæller hun.

Kvinden bor på Østerbro i København, og der rækker en million nok ikke helt til en lejlighed til sønnen, men hun kan da hjælpe ham lidt på vej.

”Min søn skal have et større beløb, og så tror jeg, at resten skal investeres. Men det er helt fantastisk. Så kom der lige en million, så går det hele meget godt alligevel,” siger hun.

Ads by MGDK