Jesper Bengtson
Der er mange penge at spare.
Nye vinduer, bedre isolering eller et skifte til en varmepumpe kan være en mærkbar udgift i budgettet for landets boligejere.
Men der kan være hjælp at hente. I 2026 kan boligejere eksempelvis få 27.000 kroner i tilskud til en varmepumpe, mens håndværkerfradraget er på op til 9.000 kroner pr. person. Alligevel er kendskabet til ordningerne lavt.
Det viser en ny YouGov-undersøgelse, som Gjensidige og NRGi har fået udarbejdet.
Her svarer 21 procent, at de ikke kender nogen af de nævnte tilskudsordninger eller fradrag.
Selv håndværkerfradraget, som er den mest kendte ordning, er ukendt for mere end hver tredje. Og når det gælder de øvrige ordninger, falder kendskabet markant.
Tallene overrasker Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig hos NRGi.
”Det springer faktisk lidt i øjnene, at så få boligejere kender de ordninger, der kan hjælpe dem med at energiforbedre boligen. Der er mange gevinster ved at energirenovere,” siger Bo Halm Andersen og fortsætter:
“Det kan blandt andet give et lavere varmeforbrug, et bedre indeklima og mere komfort i hverdagen. Og så er det selvfølgelig ærgerligt, hvis boligejeren ikke ved, at der også kan være mulighed for en økonomisk håndsrækning, som kan gøre det nemmere at komme i gang og give sit hjem en kærlig hånd.”
Det kan blive dyrt at vente
For mange boligejere kan økonomien være afgørende for, om en renovering eller vedligeholdelse bliver sat i gang nu eller skubbet længere ud i fremtiden.
Men det kan blive en dyr beslutning at vente for længe, lyder advarslen fra Gjensidige.
”Det kan være fristende at udskyde et projekt, når man står over for et større renoveringsprojekt. Men jo længere man venter, desto større er risikoen for, at mindre problemer vokser sig større og dyrere og i sidste ende udvikler sig til skader på boligen. Derfor kan et tilskud eller fradrag bidrage til, at man får taget hånd om problemet i tide,” siger Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.
