Familielån er ikke automatisk skattefrit: Tre krav Skattestyrelsen stiller til gældsbrevet

Et familielån er en af de mest brugte måder at overføre større beløb mellem forældre og børn på uden at ramme den årlige grænse for afgiftsfrie gaver.

Men konstruktionen holder kun, hvis lånet reelt er et lån. Er formuleringen i gældsbrevet for løs, eller ligner tilbagebetalingen mere en gave i rater, kan Skattestyrelsen omkvalificere hele beløbet til en afgiftspligtig gave.

Grænsen for afgiftsfrie gaver til børn, stedbørn, børnebørn og forældre er i 2026 på 80.600 kroner per giver per modtager per år.

Beløbet reguleres årligt, og satsen fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning om gaveafgift. Gaver ud over grundbeløbet beskattes med 15 procent af det overskydende beløb.

Et forældrepar kan derfor tilsammen give hvert barn 161.200 kroner i 2026 uden gaveafgift. Skal der overføres mere, for eksempel til udbetaling på en bolig, bruges familielånet som mekanisme, der efterfølgende kan nedskrives over flere år med de afgiftsfrie gavebeløb.

Anfordringsvilkåret er kernen

Det første, Skattestyrelsen ser efter, er, om lånet er ydet på anfordringsvilkår. Et anfordringslån er ifølge Skattestyrelsens juridiske vejledning et lån, der kan opsiges helt eller delvist med kort varsel på højst 14 dage, eller som skal betales, når långiver forlanger det.

Netop retten til at kræve pengene tilbage når som helst er grunden til, at et rente- og afdragsfrit familielån normalt ikke udløser hverken kapitalindkomstskat hos långiver eller gaveafgift hos låntager.

Retspraksis, blandt andet TfS 1997.791 refereret i den juridiske vejledning, fastslog tidligt, at en skatteyder, der havde lånt et beløb rentefrit af sin bror, ikke var indkomstskattepligtig af rentefordelen. Rentefiksering bruges ikke i familieforhold på samme måde som i koncernforhold.

Gældsbrevet skal kunne stå alene

Der er ikke noget lovkrav om et skriftligt gældsbrev, men dokumentationen er i praksis afgørende, hvis Skattestyrelsen efterprøver overførslen. Revisionsfirmaet BDO understreger i en gennemgang fra april 2026, at gældsbrevet både øger sandsynligheden for, at lånet anerkendes, og forlænger forældelsesfristen fra 3 til 10 år.

Et gældsbrev bør som minimum indeholde hovedstolen, parternes navne, dato og selve anfordringsklausulen. Klausulen formuleres typisk sådan, at kreditor når som helst og uden begrundelse kan kræve fuld indfrielse af restgælden med 14 dages varsel. Uden anfordringsvilkåret risikerer långiver, at Skattestyrelsen ser bort fra låneformen og behandler beløbet som en gave.

Årlig eftergivelse må ikke være aftalt på forhånd

Det tredje og mest oversete krav handler om, hvordan lånet nedskrives. Familier kombinerer ofte lånet med årlige gaver inden for det afgiftsfrie grundbeløb, så gælden gradvist forsvinder. Det er lovligt, men kun så længe der ikke er indgået en forudgående aftale om, at gælden skal eftergives med et bestemt beløb hvert år.

BDO peger på en landsskatteretsafgørelse fra 2017, hvor et gældsbrev med en formulering om årlige afbetalinger svarende til grænsen for afgiftsfri gave udløste gaveafgift på 58.830 kroner. Ordlyden blev tolket som et bindende giveløfte, og hele det aftalte forløb blev anset for én samlet gaveoverdragelse på lånetidspunktet. Rådgiverne anbefaler derfor, at eftergivelsen sker ved en selvstændig, årlig beslutning, og at beløbet gerne må variere fra år til år.

Fra 2027 kommer søskende med

Ud over grundbeløbet er der en ændring på vej i personkredsen. Med virkning for gaver, der ydes den 1. januar 2027 eller senere, bliver søskende ifølge Skattestyrelsens juridiske vejledning omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1. Det betyder, at man også afgiftsfrit vil kunne give en søster eller bror op til grundbeløbet fra næste år.

Overskrides grænsen, skal gaveanmeldelse og betaling af gaveafgift ske senest 1. maj i året efter, at gaven er givet.