Forside Arbejdsliv De fleste lønmodtagere ved ikke, at de må afvise en...

De fleste lønmodtagere ved ikke, at de må afvise en arbejdsopgave, der er farlig

De fleste lønmodtagere ved ikke, at de må afvise en arbejdsopgave, der er farlig
Illustrationsfoto / AI-genereret

Arbejdsmiljølovens § 17 a giver enhver ansat ret til at forlade en akut farlig arbejdssituation.

En håndværker på et byggeri, en sosu-assistent alene med en truende borger, en chauffør med en last der skrider: fælles for dem er, at de i lovens forstand har ret til at sige fra, når faren er alvorlig og umiddelbar. Den ret er skrevet ind i arbejdsmiljølovens § 17 a og gælder alle lønmodtagere.

Bestemmelsen slår fast, at “en ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås”. Retten forudsætter altså to ting: at faren er alvorlig og umiddelbar, og at den ikke kan afværges på stedet ved for eksempel at bruge værnemidler, standse en maskine eller ændre fremgangsmåden.

Beskyttet mod repressalier

Loven beskytter medarbejderen mod, at det får konsekvenser at bruge retten. Efter § 17 a, stk. 2 må “den ansatte ikke udsættes for forringelse af sine forhold, fordi den ansatte forlader sin arbejdsplads eller et farligt område”. Det dækker afskedigelse, forflyttelse og andre negative ansættelsesretlige reaktioner. En ansat, hvis rettigheder er krænket, kan efter stk. 3 tilkendes en godtgørelse.

Det er arbejdsgiveren, der har bevisbyrden for, at der ikke forelå en alvorlig og umiddelbar fare, hvis der senere opstår en sag om afskedigelse eller andre reaktioner.

Hvad skal medarbejderen gøre

I praksis handler retten om at afbryde arbejdet, bringe sig selv og andre i sikkerhed og med det samme underrette nærmeste leder eller arbejdsmiljørepræsentanten. Sagen skal derefter håndteres i virksomhedens sikkerhedsorganisation, som skal vurdere om arbejdet kan genoptages, eller om der skal iværksættes forebyggende tiltag.

Reglerne for det praktiske forløb ligger i Bekendtgørelse om arbejdets udførelse, som Arbejdstilsynet administrerer, og som er senest fastsat ved bekendtgørelse nummer 1839 af 14. december 2023. Bekendtgørelsen fastlægger blandt andet, at arbejdsmiljøgruppen kan standse arbejdet, hvis den vurderer, at der er en alvorlig fare, som den ikke selv kan afværge, og at arbejdsgiveren skal orienteres.

APV er det forebyggende redskab

For at forebygge, at situationen overhovedet opstår, kræver loven, at arbejdsgiveren gennemfører en arbejdspladsvurdering (APV). Efter arbejdsmiljølovens § 15 a skal “arbejdsgiveren sørge for, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering af arbejdsmiljøet på arbejdspladsen”.

Arbejdstilsynet beskriver APV som “en lovpligtig proces, hvor arbejdsgiver i samarbejde med de ansatte foretager en vurdering af arbejdsmiljøet på en arbejdsplads”. Kravene gælder alle virksomheder med ansatte, og processen skal gennemføres, når arbejdet ændrer sig, og som minimum hvert tredje år.

APV består af fire trin: afdækning og risikovurdering, inddragelse af sygefravær, en skriftlig handlingsplan for de problemer, der ikke kan løses med det samme, samt gennemførelse og opfølgning. Handlingsplanen skal ifølge Arbejdstilsynet være tilgængelig i skriftlig form på virksomheden.

Arbejdstilsynet vejleder i konkrete sager

Er man i tvivl om, hvorvidt en konkret opgave er farlig nok til at udløse retten efter § 17 a, kan Arbejdstilsynet kontaktes for vejledning.

Tilsynet kan også komme på uanmeldt kontrolbesøg og udstede strakspåbud, hvis der er umiddelbar fare for de ansattes sikkerhed og sundhed. Et strakspåbud betyder, at problemet skal løses, før arbejdet må genoptages.

Ads by MGDK