Offentlige arbejdsgivere og foreninger med børn under 15 år er i mange tilfælde forpligtet til at indhente attest, før en ny medarbejder starter.
Ansættelsesprocessen kan ende med en anmodning om samtykke til enten straffeattest til offentlig brug eller en børneattest. Der er tale om to forskellige attester med to forskellige formål, og de er begge reguleret af politiets regler om Kriminalregisteret.
Straffeattesten til offentlig brug bestilles typisk af det offentlige, når en person søger job, autorisation eller lignende. På Politiets side om ordningen står der, at “offentlige myndigheder kan i bestemte situationer bestille en straffeattest på private personer til offentlig brug for eksempel ved ansættelse eller ved udstedelse af autorisationer”. Attesten udstedes kun, hvis ansøgeren giver samtykke digitalt, og der er 14 dage til at bekræfte eller afslå anmodningen.
Børneattesten er en helt anden type dokument. Den indeholder ifølge Politiets vejledning “kun oplysninger om afgørelser fra Kriminalregisteret for visse overtrædelser af terrorlovgivningen og overtrædelse af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under 15 år”. Den er dermed langt smallere end den offentlige straffeattest, men også langt mere vidtgående i tid: afgørelser på børneattesten fremgår i mindst 10 år og kan følge personen helt op til det 80. år eller til dennes død.
Hvornår er der pligt til at indhente?
For børneattesten gælder pligten i en række konkrete sektorer. Politiet oplyser, at der “i visse situationer er der pligt til at indhente en børneattest forud for en ansættelse eller beskæftigelse”, og at pligten er “lovmæssigt reguleret i en række bekendtgørelser udstedt af de enkelte ressortområders ministerium”. Ansatte i folkeskolen, i børnehaver, trænere i idrætsforeninger og pedeller er blandt de grupper, der nævnes.
Kriteriet er i loven, at personen som led i sit arbejde skal have direkte kontakt med børn under 15 år, og at ansættelses- eller beskæftigelsesforholdet har karakter af fast tilknytning. Politiet understreger, at “det er bestillerens ansvar at sætte sig ind i reglerne for, hvornår man kan indhente en børneattest”. Kommuner, foreninger og private institutioner skal med andre ord selv holde styr på deres pligt inden for eget område.
Offentlige arbejdsgivere skal have saglig grund
For den brede straffeattest til offentlig brug ligger vurderingen hos den enkelte myndighed. Folketingets Ombudsmand har i en beretning om ansættelsesområdet fastslået, at en myndighed kun må indhente straffeattest, når der er en saglig og nødvendig grund til det, og at det ikke kan gøres som ren rutine.
Ombudsmanden peger også på, at myndigheden altid skal foretage en konkret vurdering af, om en tidligere dom er til hinder for ansættelse. Ansøgere med plettet straffeattest må ikke afvises kategorisk. I vurderingen indgår blandt andet lovovertrædelsens karakter, hvor lang tid der er gået, ansøgerens alder på gerningstidspunktet og risikoen på den konkrete arbejdsplads. Kravet om straffeattest skal desuden fremgå af jobopslag og oplyses under ansættelsessamtalen.
Hvor længe fremgår oplysningerne?
Politiet oplyser, at “oplysningerne om en begået lovovertrædelse fremgår af den offentlige straffeattest i 10 år regnet fra enten bødens betaling, dommen, løsladelsen eller udløb af prøvetid”. Er man ung under 18 år ved den første dom, gælder særlige regler, hvor afgørelsen kun tages med, hvis der begås et nyt strafbart forhold inden 3 år, med undtagelse af ubetinget fængsel og ungdomssanktioner.
Den private straffeattest, som man selv kan bestille, og som en privat arbejdsgiver kan bede om at få lov at se, er mere begrænset. Her fremgår oplysninger om lovovertrædelser i et tidsrum på to til fem år regnet fra enten bødens betaling, afgørelsesdatoen eller løsladelsen. Private virksomheder uden lovhjemmel til at kræve den offentlige attest er henvist til denne udgave, og kun med ansøgerens samtykke.
Sagsbehandlingstiden på både børneattest og offentlig straffeattest er ifølge Politiet op til fem arbejdsdage, men ligger typisk på samme dag eller dagen efter, at personen har givet samtykke.