Jesper Bengtson
En pengegave til en søskende beskattes i dag som personlig indkomst. Fra 1. januar 2027 skifter reglerne markant.
Modtager du en større pengegave fra din bror eller søster, skal du i dag betale almindelig indkomstskat af beløbet. Det gør skattebilledet meget forskelligt fra det, der gælder for gaver mellem forældre og børn, som er omfattet af en lempeligere gaveafgift.
Fra 1. januar 2027 flyttes søskende ind i den såkaldte gaveafgiftskreds i boafgiftsloven. Så vil gaver mellem søskende blive behandlet som gaver mellem forældre og børn: afgiftsfri op til en årlig bundgrænse, derefter 15 procent i gaveafgift af det overskydende beløb. Det fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning C.A.6.2.1 om gaveafgift og af det vedtagne lovforslag L 123.
De gældende regler for søskende
Boafgiftsloven definerer en snæver personkreds, der kan modtage gaver med 15 procent gaveafgift i stedet for indkomstskat. I kredsen er blandt andre børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre, stedforældre og samlevere gennem mindst to år. Søskende står i dag udenfor.
Konsekvensen er, at hele beløbet af en pengegave fra en bror eller søster tælles med i modtagerens personlige indkomst i det år, gaven modtages. Det betyder efter BDOs opgørelse en beskatning på cirka 38 procent i bunden af skalaen, mere, hvis modtageren betaler topskat. Almindelige lejlighedsgaver af beskeden værdi til fødselsdag, jul, bryllup, konfirmation og lignende er dog skattefri.
Ændringen fra 1. januar 2027
Fra nytår 2027 sidestilles søskende med den øvrige nære familie i gaveafgiftsreglerne. Ordningen omfatter både hel- og halvsøskende. Nevøer, niecer og fjernere slægtninge er ikke omfattet af gaveafgiftskredsen.
I 2026 er bundgrænsen for afgiftsfrie gaver til den nære familie 80.600 kroner pr. giver pr. år. Overstiger gaven grænsen, betales 15 procent i gaveafgift af det overskydende beløb. Bundgrænsen reguleres årligt, og Ældre Sagen oplyser, at gaven skal indberettes af både giver og modtager til Skattestyrelsen senest 1. maj året efter, hvis grænsen overskrides.
Et regneeksempel med 2026-satser: en gave på 200.000 kroner fra en storebror til hans søster udløser i dag indkomstskat af hele beløbet. Med samme gave under de nye regler vil afgiften være 15 procent af den del, der overstiger bundgrænsen, altså cirka 17.910 kroner ved en grænse på 80.600 kroner. Den præcise 2027-grænse fastsættes af Skattestyrelsen ved årsskiftet.
Sådan står søskende i forhold til den øvrige familie
Bundgrænsen på 80.600 kroner i 2026 gælder for gaver til børn, børnebørn, oldebørn, forældre, stedforældre, bedsteforældre, plejebørn under særlige betingelser samt samlevere gennem mindst to år. For svigerbørn er den årlige grænse 28.200 kroner. Over grænsen er satsen 15 procent.
Ægtefæller kan i et bestående ægteskab give hinanden ubegrænset uden afgift. Gaver til nevøer, niecer, venner og fjernere slægtninge er derimod fortsat skattepligtig personlig indkomst hos modtageren efter grænsen for skattefri lejlighedsgaver.
Ændringen for søskende gælder også for arv. Fra 1. januar 2027 skal søskende ikke længere betale tillægsboafgift på 25 procent oven i den almindelige boafgift på 15 procent. Den samlede afgift af arv til en søskende falder dermed fra 36,25 procent til 15 procent af arven ud over bundfradraget. Nevøer og niecer får samme lempelse for arv fra 2027, men er fortsat ikke omfattet af gaveafgiftskredsen ved gaver i levende live.
