Jesper Bengtson
Mange bilister ved ikke, at videregivelse af dashcam-optagelser er strengt reguleret af tv-overvågningsloven og persondatareglerne.
Et dashcam i forruden er som udgangspunkt lovligt, så længe optagelserne bliver i bilen og bruges privat. Så snart klippet ryger på Facebook, bliver sendt til et medie eller på anden måde deles med andre, skifter sagen karakter, og en række regler træder i kraft på én gang.
Det er den linje, som Datatilsynet trækker på sin vejledningsside om optagelser og tv-overvågning. Myndigheden nævner ikke dashcam direkte, men fastslår, at reglerne i tv-overvågningsloven, databeskyttelsesforordningen og straffeloven gælder, så snart der er personoplysninger i spil. Og det er der i et dashcam-klip, hver gang en nummerplade, et ansigt eller et menneske er synligt.
Må du optage på vej med dashcam
Privat kørsel med dashcam falder som udgangspunkt uden for tv-overvågningslovens forbud. Loven definerer tv-overvågning som “vedvarende eller regelmæssigt gentagen overvågning af personer ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende kamera”, og enkeltpersoner må “som udgangspunkt ikke foretage tv-overvågning af områder med almindelig færdsel”. Et kamera, der optager egen kørsel på offentlig vej, er ikke en vedvarende overvågning af et bestemt område eller bestemte personer, og det er grunden til, at privat brug er accepteret.
Billedet skifter, hvis kameraet står tændt, mens bilen holder parkeret, og rammer gaden i timevis. Så begynder optagelsen at ligne tv-overvågning af et færdselsområde, og den undtagelse forsvinder.
Må du dele klippet på sociale medier
Her bliver det juridisk tungt. Deling af optagelser med personoplysninger er reguleret direkte af tv-overvågningslovens § 4 c, der er gengivet på danskelove.dk’s udgave af tv-overvågningsloven. Billed- og lydoptagelser må kun videregives, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke, hvis det følger af lov, eller hvis videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.
Et opslag på Facebook, YouTube eller X falder ingen af de tre steder. Derfor er offentliggørelse af et dashcam-klip med genkendelige personer eller nummerplader som hovedregel ulovlig uden samtykke fra de involverede. Dertil kommer, at bilisten selv er dataansvarlig efter databeskyttelsesforordningen, så snart optagelsen deles ud over rent privat brug, og at straffelovens regler om fred og ære kan ramme deling af billeder fra private forhold.
Må du sende til politiet
Ja. Videregivelse til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed er den ene udtrykkelige undtagelse i tv-overvågningslovens § 4 c og kræver ikke samtykke fra de personer, der er optaget. Har et dashcam fanget en færdselsulykke, et flugtbilsnummer eller en forbrydelse, må klippet gives videre til myndighederne.
Opbevaringsreglen er stram. Efter tv-overvågningslovens § 4 c skal optagelser slettes senest 30 dage efter, de er foretaget. Reglen er tænkt for erhvervsmæssig tv-overvågning, men viser retningen: billeder af andre mennesker må ikke ligge og flyde i årevis.
Må du sende til pressen
Nej, som hovedregel ikke. Udlevering af et dashcam-klip til et tv-medie eller en avis er en videregivelse i tv-overvågningslovens forstand og falder uden for undtagelserne, medmindre de personer, der kan identificeres, har sagt ja. Mediet kan efter egne presseetiske regler vælge at sløre nummerplader og ansigter, men det ændrer ikke på, at bilisten selv foretager en videregivelse, når klippet forlader bilen.
Hvem fører tilsyn, og hvad er straffen
Datatilsynet fører tilsyn med tv-overvågningslovens særlige regler for videregivelse af optagelser. Overtrædelser af selve forbuddet mod ulovlig tv-overvågning håndteres af politiet, oplyser Datatilsynet på sin vejledningsside.
Strafferammen for privatpersoner, der overtræder reglerne om videregivelse, fremgår af tv-overvågningslovens § 5. Overtrædelse af § 4 c kan straffes med bøde eller fængsel i op til 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det omfatter blandt andet straffelovens § 264 d om uberettiget videregivelse af billeder vedrørende andres private forhold, der har samme strafferamme.
Vil man tjekke en konkret sag, kan Datatilsynets vejledningsside om optagelser og tv-overvågning kontaktes direkte, eller henvendelse kan ske til politiet, når det handler om selve overvågningen.
