FAKTA: Balancen på borgmesterposter siden 1970

Tallet efter partiet er antallet af borgmesterposter.  

Til og med kommunalvalget i 2001 var der 275 kommuner.

• 1970: Socialdemokratiet 74, Venstre 110.
• 1974: Socialdemokratiet 75, Venstre 124.
• 1978: Socialdemokratiet 81, Venstre 121. 
• 1981: Socialdemokratiet 75, Venstre 136.
• 1985: Socialdemokratiet 100, Venstre 119.
• 1989: Socialdemokratiet 122, Venstre: 108. 
• 1993: Socialdemokratiet 107, Venstre 117.
• 1997: Socialdemokratiet 104, Venstre 114.
• 2001: Socialdemokratiet 84, Venstre: 136.

  De seneste tre valg har der været 98 borgmesterposter at kæmpe om. 

• 2005: Socialdemokratiet 45, Venstre 36.
• 2009: Socialdemokratiet 49, Venstre 31.
• 2013: Socialdemokratiet 33, Venstre 48.

  I alt: Socialdemokratiet 949, Venstre 1200.  Kilde: Ulrik Kjær & Niels Opstrup (2017): “Borgmesterpartierne og borgmestrene”, in: Jørgen Elklit, Christian Elmelund-Præstekær & Ulrik Kjær (red.) KV13 – Analyser af kommunalvalget 2013. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Pp. 323-341.   Før Kv17: Venstre har flest borgmestre Sådan ser fordelingen af landets 98 borgmestre ud før kommunalvalget 21. november. Valgresultatet fra 2013 er angivet i parentes:

• Venstre: 47 (48).
• Socialdemokratiet: 34 (33).
• De Konservative: 14 (13).
• Lokallister: 2 (2).
• De Radikale: 1 (1).
• SF: 0 (1).

  Siden seneste valg har Venstre mistet borgmesterposterne i Thisted og på Stevns, som er skiftet til henholdsvis De Konservative og lokallisten Nyt Stevns. Til gengæld er den oprindelige lokalliste-borgmester på Læsø skiftet til Venstre.   SF fik sin eneste borgmesterpost i Lejre, men Mette Touborg droppede den til fordel for et direktørjob i Københavns Kommune og overlod borgmesterkontoret til Carsten Rasmussen fra Socialdemokratiet.  Kun i Guldborgsund kommer en lokallisteborgmester til at sidde valgperioden ud, efter at Læsøs borgmester er gået til Venstre.   De Radikale har fortsat deres enlige borgmesterpost i Rebild.   /ritzau/