Hvil i fred.
Lige nu læser andre
Mens de fleste cykelfans lige nu har blikket rettet mod de stejle bjergtoppe og vinmarker i Tour de France, udspiller der sig en trist historie i skyggen af det store rampelys.
Den italienske ungdomsklassiker Giro Ciclistico della Valle d’Aosta er blevet ramt af en dybt tragisk hændelse.
Onsdag mistede cykelverdenen nemlig en af sine lovende unge ryttere.
Den kun 19-årige italiener Samuele Privitera styrtede voldsomt under løbets åbningsetape og afgik efterfølgende ved døden af sine kvæstelser.
Læs også
Det skriver flere nationale og internationale medier, herunder TV 2 Sport
Nyheden blev offentliggjort af hans hold, det australske Team Jayco AlUla, der naturligvis var tydeligt påvirkede af tabet.
Holdet udtrykker stor sorg over at have mistet en både populær og lovende atlet, der ifølge holdledelsen havde potentiale til at nå rigtig langt.
De beskriver Privitera som en stor personlighed, der havde en sjælden passion for sporten og cykellivet generelt.
På trods af hurtig reaktion fra løbets medicinske stab, der straks fik transporteret Privitera til hospitalet, var det ikke muligt at redde hans liv.
Tragedien har forståeligt nok sat hele løbet på pause, og arrangørerne valgte at aflyse den planlagte 2. etape, der skulle have kørt torsdag.
Når rytterne fredag vender tilbage til landevejen, vil de gøre det på en afdæmpet og respektfuld måde. Etapen starter med et minuts stilhed, og den første del af ruten bliver kørt neutralt – uden konkurrence.
Giro Ciclistico della Valle d’Aosta køres hvert år i bjergområdet i det nordvestlige Italien nær grænsen til både Schweiz og Frankrig. Løbet regnes blandt kendere som et af de vigtigste udstillingsvinduer for unge cykeltalenter.