Forside Generelle nyheder Skattelettelse til pensionister: Så mange ekstra kroner får de hver...

Skattelettelse til pensionister: Så mange ekstra kroner får de hver måned

Shutterstock
pensionist, penge

Det er ikke kun de ældre, der får en økonomisk håndsrækning…

Lige nu læser andre

Herhjemme har pensionisterne haft et par hårde år.

Når man ikke længere er på arbejdsmarkedet, vælter pengene ikke ligefrem ind, og da priserne på stort set alt er steget markant, har især de ældre kæmpet for at få enderne til at mødes rent økonomisk.

Fra 2026 kommer der dog andre boller på suppen, da pensionen bliver forhøjet.

Det er dog ikke kun i Danmark, at de ældre får lidt ekstra kroner mellem hænderne.

Sådan skriver mediet Senioren.

Læs også

For et par dage siden præsenterede regeringen i Sverige en skattelettelse for pensionister. Det betyder, at de får 150 svenske kroner (cirka 100 danske, red.) mere om måneden.

Det gælder dog kun personer med med pension på under 25.000 svenske kroner.

“70 procent af landets pensionister har ikke 25.000 kroner i pension, men mindre end det. En reduktion er selvfølgelig velkommen, men for dem med lavere pensioner vil det kun være krummer,” siger Maria Larsson, der er formand for SPF Seniorer, og fortsætter:

“150 kroner mere er simpelthen ikke nok og erstatter ikke behovet for højere pensioner og en gennemgang af pensionssystemet. Det er dog godt, at skatten samtidig sænkes for lønmodtagere og pensionister.”

Gælder ikke kun de ældre

Skatten for dem, der arbejder, vil blive reduceret med samme beløb, ligesom elafgiften vil blive sat ned – som den i øvrigt også bliver i Danmark.

Læs også

Som om det ikke var nok, vil der blive indført en højprisbeskyttelse for el og gas, hvis der er en længere periode med høje priser.

“Det er positivt, at elafgiften forventes at blive reduceret. For mange pensionister er elregningen en stor udgiftspost, og den påvirker ofte ældre menneskers tegnebøger i højere grad end lønmodtageres,” siger Maria Larsson og tilføjer:

“Elpriserne skal være rimelige, som senior skal man ikke behøve at fryse i et velfærdssamfund.”

Begge nedsættelser vil ifølge forslaget gælde fra 1. januar 2026.

Ads by MGDK